Her har vi de dejlige damer, som besluttede sig for at fejre mig <3
Forret: Kammuslinger rørt i chilicreme med grønne urter og saltet ost af en art – cremet og lækkert!
Hovedret: Svinekæber, der har simret i ukendte mængder af tid, så det smeltede på tungen. Honning/soya-ristede kerner (de samme som fra Guldkorn = OPTUR! at finde ud af det kan bruges i andre sammenhænge :D) og så syltet fennikel og nye kartofler.
Dessert: Hjemmelavet koldskål med marmeladeagtige jordbær og marengs – let og smagfuldt!
Til sidst fik vi en lille smagsbombe af en hjemmelavet flødebolle 😛
I mandags startede jeg som projektleder hos Entry Cph, som er et reklamebureau og skal sidde med kampagnekommunikation for bl.a. BMW 😀 Det hele var en lidt hektisk proces her over sommeren, fordi jeg blev tilbudt flere jobs og skulle vælge. Samtidig kom der ferie i vejen her og der, MEN det lykkedes alt sammen til sidst, og nu er jeg startet og har en kæmpe fest over at skulle bruge hver dag her på kontoret, der ligger mellem Nørreport og Kultorvet. Så nu er jeg en del af den pulserende reklamebranche – og hurra for det 😀
Som enhver anstændig arbejdsplads fik jeg blomster og vi startede mandag med fællesmorgenmad, og helt generelt har alle på kontoret taget så godt imod mig 😀
Efter en laaang sommerpause er jeg tilbage! Jeg har nydt at koble af, og der kommer også et lille indlæg om min alt for skønne ferie til Kroatien. Der sker mange nye spændende ting i mit liv, og nu er jeg faldet lidt på plads, så jeg kan opdatere jer lidt bedre – Stay tuned for sidste indlæg om jobjagt inden længe 😀
Glæder mig til at dele efterårets udfordringer og oplevelser med jer. Det starter med modeugen, som for mit vedkommende skydes i gang med stor festivitas i aften hos Euroman, Eurowoman og 66North.. Måske nogle af jer også skal med?
Modsat hvad min bankrådgiver ville anbefale har jeg har jeg besøgt sommerudsalget 😀 Jeg bliver altid møgbegejstret for, hvad man kan finde på den her tid. For som min mor siger “Der er ingen, der gider kører efter 20 % – nej 70 %, det rutter” – og det er jo temmelig sandt!
Om end de her sandaler kun var nedsat med 40 %, så føler jeg, at jeg har gjort et kup. De skal følge mig hele sommerferien!!
Normalt ville jeg ikke lige have dem på med nylonstrømper, men synes alligevel det er nemt at se, hvor fiiiine de er 😀
Jeg har tilbragt de sidste par dage i Viborg, hvor jeg oprindeligt kommer fra. Det er her jeg kobler bedst af. Et par dage hvor eneste aktivitet er at kigge på smukke blomster i mine forældres kolonihave eller sejle rundt i deres skønne nye båd. Terapi på højt plan 🙂 Derfor har I heller ikke lige hørt noget fra mig de sidste par dage O:) Men se lige hvor smukt der er i lille Viborg. Billedet nedenfor er fra Borgvold (vi havde begivet os ud på isjagt)
I morgen er jeg tilbage i det københavnske, hvor jeg skal til afskedsfest hos en veninde, der rejser et halvt år til Zimbabwe. Det skal nok blive fuldt og sommerfestligt !!
Gak og billeder på snappen – Jeg hedder Sararbaek 😀
Så skete det endelig! Jeg er færdig som studerende fra CBS. Eller dvs jeg var oppe og forsvare mit speciale i forrige uge, og jeg har simpelthen ikke nået at fejre det med jer endnu. Det endte med et 10 tal for min opgave, så det er jeg slemt tilfreds med 😀
Her er en lille billedkavalkade af morgenen – fyldt med champagne, blomster og godtfolk <3 (indrømmet, dem blev der ikke taget nogle billeder af – hokus pokus Sara i fokus XD)
I fuld galop afsted til mafiamiddag i lørdags. Det viste sig sig ikke at være et spørgsmål om mord, men nærmere en udgave af triv, vi skulle være med i.
Konceptet gik ud på at vi gennem 6 retter skulle spille vores personligheder og forsøge at svare på spørgsmål om mafiaen i 30’erne.. Ingen af os var imponerende ud i mafia paratviden, men vi fik til gengæld virkelig lækker mad og vin.
Som den torsk jeg er, glemte jeg billeder af maden, men det var friturestegte risottoboller, blæksprutteringe, let salat, pastaret med ost, rejer i hvidløg og hjemmelavet pistacie-is med hindhærsnask.
Så selvom der ikke var nogen mordgåde, havde vi en virkelig hyggelig aften 😀
Tiden er inde til den helt store folkefest.. Eller det vil sige.. Den helt store Djøf-fest 😉
Det er nemlig blevet tid til Folkemøde på Bornholm, og som politisk aktiv, glæder jeg mig som et lille barn til at komme afsted. I år skal jeg afsted med CISV Danmark. Det er min gamle arbejdsplads, og de har ikke nogle arrangementer, men har meget på hjerte, som vi skal sørge for at få spredt budskabet om.
Udover CISV skal jeg mødes med nogle besøgende fra Kenya, spise forenings-gullash hos DUF, til den altid festlige og overfyldte havereception hos Rud P, besøge de Konservatives skonnert torsdag aften.. Og meget meget mere forhåbentligt. Har ingen ide om, hvordan jeg skal nå det hele (der er nogle og 3000 arrangementer), men jeg glæder mig. Sidste år gik tiden jo med valgkamp herhjemme og i de år før, har jeg ofte haft eksamener lige efter. Men i år – ja der skal jeg hygge rundt i gratis øl og fede politiske samtaler !!
Indtil videre ser det ud til, vi kommer til at drukne lidt, men jeg skal ud i dag og finde det helt rigtige gear, så jeg kan holde mig varm uden at ligne en børnehavepædagog på tur – om det kan lade sig gøre, det må tiden vise. Heldigvis skal vi bo i et hus og ikke i telt. Det er da en lille sikkerhed for, at det nok skal blive okay 😀
Som I kan se på billederne, så har de foregående år været helt igennem succesfulde særligt på ølle-bøllefronten XD
Her i dagene efter specialet rammer en følelse af lethed mig – let som en fjer.. Hver dag har jeg nydt et glas vin med mennesker jeg holder af. Hver dag er gået med at tage mit liv tilbage. Taget det tilbage fra specialet, som lige så stille havde slukket al virkelyst i min lille krop.. Ikke på den der dø måde, is på, men på den der, MÅ DET STOPPE OG ALDRIG KOMME IGEN NU!
I dag skal jeg søge et par job (mere om det senere), og til reception hos bureauet FRIDAY, der holder fødselsdag :D. I morgen skal rosésæsonen for mit vedkommende skydes i gang – jaja, jeg har været spærret inde længe, ok 😉 Og søndag tager jeg en uge til Zambia. Meget mere om den søndag 😀
Glæder mig over at være kommet levende igennem så stort et projekt – nu er jeg kun et forsvar d. 30. juni fra , at være helt færdig som Cand.merc.en-masse!
Billederne er af det prægtige papir, som blev afleveret tirsdag, og øverst skønne Anna og Konrad <3
De næste 14 dage gemmer jeg mig i specialeland. Jeg skal nemlig aflevere d. 17. maj, og jeg er ikke ligefrem nået så langt som jeg burde.
Alligevel skal I ikke snydes for input fra min skønne skønne tur til Paris. Det var min første gang, så jeg havde naturligvis virkelig høje forventninger. De fleste af dem blev indfriet, men der var også et par overraskelser undervejs.
10 cents-mønten er den mønt i verden, der forekommer mest ligegyldig af dem alle. Den mistede sin eksistensberettigelse for mange år siden, og lad være med at brug tiden på at være den irriterende i køen, der skal tælle en milliard mønter sammen for at betale for et tyggegummi. Hvis du alligevel skal rundt og se kirkerne – særligt Notre Dame og Sacre Ceur, så er der rigelig mulighed for at donere dem der.
Gør dig selv en tjeneste og øv dit skolefransk hjemmefra. Hverken min kæreste eller jeg taler fransk, og bevares franskmændene er virkelige søde, men også et stolt folkefærd, der ikke sådan liiige skifter til engelsk for at hjælpe dig på vej. Til gengæld er der så mange turister, at du selv ofte også vil blive spurgt om vej – ofte faktisk på fransk.. Ikke at du nødvendigvis kan hjælpe dem, men så kan du i det mindste kommunikere “hej, jeg er faktisk slet ikke lige herfra – og taler derudover dårligt fransk, hej”.
VIN… Ja, det er jo nok ikke den store overraskelse for de fleste, men jeg havde lykkedes i fuldstændigt at glemme hvor billig vinen egentlig er ift. herhjemme. Så hav endelig god tid til at nyde et par flasker på turen. De restauranter sætter samtidig en stor ære i selve akten at drikke vin (og ryge – de to ting hænger uløseligt sammen), så vil du lære lidt mere om vin, så er det helt oplagt at spørge dem ind til det.
Hav ikke for høje forventinger til Moulin Rouge.. Det ligner, til enorm skuffelse, slet ikke sig selv (fra filmen naturligvis).. Jeg er måske lidt farvet, fordi jeg har set filmen en tusinde gange og knuselsker den, men området mindede mig om aftenen en del om red light district i Amsterdam på dem taggy måde.. Til gengæld så det ud som om, at det inde i selve Moulin Rouge godt kunne være festligt at gå i byen.
Når du skal se Eiffeltårnet – og det skal du!, så gør dig selv en tjeneste at tage en varm jakke med og en snack.. Skal du helt op øverst i tårnet, så er der kø fra den første platform, og det kan godt tage lidt tid, og var for vores vedkommende en kold fornøjelse. MEN men men, jeg havde en snack med, så alle overlevede.. SMUK oplevelse.
Du kender garanteret en veninde eller to, som har en lille passion for det parisiske. Spørg dem til råd inden afgang! Vi nød virkelig at have lokale steder i baghånden, når der skulle findes macaroons eller var brug for kaffepauser.
Her fandt vi så også ud af at langt de fleste cafeer i Paris oser af den pariske stemning, så lad være med tænke for meget over at finde den rigtige at nyde kaffen på. Husk her at sætte dig udenfor. Der er varmest (også i et ellers koldt forår), fordi de varmer udearealerne op. det skyldes at ALLE ryger fuldstændig tosset mange smøger. Det er virkelig et svært sted at være, stadig lidt presset, ikke-ryger.
I flere dage vil du undre dig over det sindsyge antal af japanske restauranter OVERALT. Drop at finde en forklaring på det.
Selv de mest suspekte typer, du kan komme i tanke om tage ren tur til Paris på kærlighedstur. Vi mødte Hells Angels grupper på tur med kderes kærester både i Eiffeltårnet og i Sacre Ceur.. Det med kirken tror vi dog skyldes det regnede udenfor…. Men hvem ved 😉
Det var et par betragtninger fra min tur i Paris for første gang – nogle mere seriøse end andre, bevares… Måske kan de også komme dig til gode, og en ting er ganske sikkert. Jeg skal tilbage til Paris meget snart.