Skal et parforhold bestå IKEA-testen?

Forleden var jeg i IKEA. For som i alle andre, om end beskedne, husholdninger, mangler der jo af og til et eller andet. For os var det særligt nye tallerkener. Vi har nemlig fået en minivaskemaksine, og til stor frustration passede vores gamle ikke i den. De var simpelthen for brede. Temmelig irriterende, når man lige troede, at opvask i hånden skulle være fortid! Nå, men tilbage til IKEA turen.. Det fik mig nemlig til at huske, hvordan flere par i mit facebook-feed jubler over, at de kan gå i IKEA med deres udkårne og samtidig kom jeg til at undre mig over, hvorfor i alverden det er så vigtigt? Altså det med IKEA-turen, ikke tallerkenerne.

Her i hytten er det velkendt, at jeg synes det er møghyggeligt, mens min kæreste betragter IKEA som åbningen til helvede på jord. Og her taler vi endda om, at deres kødboller trækker op i ligningen. Med det in mente, tænkte jeg, at det mest naturlige i verden ville være, at jeg tog derud uden ham. For vi er jo et hold her. Et hold, der hjælpes ad, når vi hver især har ting, der er svære, ting, vi ikke bryder os om eller ting, den ene er bedre til end den anden. Det er jo derfor vi er to, tænker jeg. To, der ikke er ens. Fordi vi så kompenserer hinanden og kan klare hele verden (jaja, flødefløde :P).

Skal jeg være komplet ærlig, havde jeg nok i de tidlige år af vores forhold tvunget ham med, men nogen burde have givet mig rådet: Lad være 🙂 For hvorfor i alverden skal man trække hinanden gennem ting, man ikke bryder sig om, bare fordi man er kærester? Det er vel netop, når man elsker hinanden, at det ikke burde være sådan?

I stedet spurgte jeg min veninde Stella (hende I hilste på her: “Som ung, rund pige har jeg altid…”), om hun ville med.  Det ville hun gerne, og vi havde en drønhyggelig tur, hvor vi fik rodet hele butikken i bund for spændende sager.

Da jeg kom hjem var mit parforhold indtakt og lykkeligt, også selvom vi testede det med en tur i IKEA 😉

13681722_10153948073738500_1382581344_o

13662403_10153948073698500_1950065983_o

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Hvordan håndterer jeg travle dage?

Der er mange, som spørger mig, hvordan jeg tackler at have alle de mange bolde i luften i mit liv. Taber jeg dem aldrig?, snubler jeg ikke af koncentration?, falder jeg ikke om af træthed?

Og faktum er: JO FOR FANDEN – hvem gør ikke det, hvis de presser sig selv for hårdt. Det gør jeg også. Jeg er jo ikke wonderwoman..

Men jeg har øvet mig meget på et par teknikker, der hjælper mig, så det aldrig når dertil. Måske du også kan lade dig inspirere, så stakken ikke vælter over dig.

  1. Mig-tid: Det lyder simpelt, men jo mere stresset man er, jo oftere glemmer man, at det er når stikket trækkes ud, at man lader op. Min oplevelse er, at jeg har godt af at hive en halv time ud om eftermiddagen til at drikke en kop kaffe i solen, pakke telefonen væk og bare lige sidde lidt. Det behøver ikke være mere end en halv time for lige at lade op igen. Har jeg rigtig travle dage, så gør jeg det gerne fra morgenstunden… For for mig er det ikke så vigtigt, at det bliver et ritual du ved, hvor man gør noget hver dag for sig selv på en bestemt måde. Tværtimod synes jeg det virker at lytte hver dag til sin krop og sit sind for, hvornår det er tid til lidt mig-tid. Og så virker det altså at prioritere det hver dag frem for at nå frem til fredag så forpustet, at hele weekenden går med at ånde ud. Det tror jeg ikke på, at nogen har godt af i længden…
  2. Skriv dit stress ud: Når det går vildt for sig her i biksen kaldet Sara, så kan jeg godt have 5 forskellige steder på programmet i løbet af en dag. Det kræver at, jeg er i stand til at holde tungen lige i munden. Det gør jeg ved at skrive min dag ned. Så når jeg tager fra et sted til et andet, skriver jeg, inden jeg tager derfra, lige noter til, hvad jeg måske ikke nåede, hvad jeg skal huske til næste gang eller lignende. Nogle gange bruger jeg ikke noterne efter. Men det tømmer mit hoved, så jeg er klar til at møde det næste sted lige så overskudsagtig som det første, fordi der ikke sidder ting og gnaver i hukommelsen.
  3. Gå aldrig ned på søvn og samtale: For mig er den største fejl ved travle dage, at droppe et par timers søvn. Der er ikke noget, som kan gøre mig mere uoplagt dagen efter. Af og til hænder det, at jeg ikke kan sove, før jeg har løst noget, der knurrer i baghovedet, men ellers er jeg meget konsekvent med at komme i seng omkring kl 23-24. Her ligger jeg oftest og snakker lidt om dagen med min kæreste, inden vi falder i søvn. Det er noget af det bedste. At have en at dele travlheden og indtrykkene med, hvis der er lidt meget. Før jeg havde min kæreste, ringede jeg tit til mine veninder om aftenen og snakkede lidt om hint og her. For mig giver det ro at tale, men jeg er jo også ekstrovert. Tror mange introverte ville finde det dybt belastende at skulle sætte ord på tankestrømmen, inden den er færdig. Men vi er jo alle forskellige 😉

Det er tre måske simple men for mig meget effektive råd, så måske de også kan gøre en forskel for dig 🙂
O68I6K0 Designed by Freepik

Har du andre gode råd til travle dage? Noget der virker specielt godt til dig?

 

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

PERSPEKTIV: Zambia kalder menses-oprøret

Jeg sidder her på hotellet efter en lang dag på NAREPs kontor i Lusaka. Blessed og jeg har netop færdiggjort forberedelserne til en to-dages workshop i morgen. Der skal 25 unge ledere adressere og formulere Zambias udfordringer og løsninger. De skal øve sig på, at selvom det for mange kan virke surt at tjene til dagen og vejen, så skal det hele nok gå. For der er en stor del, som vil forandringen i landet. NAREP er en del af løsningen.

Det er heldigt! For ser vi på Zambia helt objektivt, så er det temmelig udfordret. Når regeringer hernede skifter, skifter de gerne hele embedsværket ud – iøvrigt sammen med alle de  planer, der måtte være iværksat, og starter forfra. Den officielle arbejdsløshed ligger på ca. 70 % – uofficielt skyder de lokale det egentlige tal til at ligge på omkring 90%. Heraf er kun 40 % af de 10 % ansat på en formel kontrakt. Det afføder en vanvittig kriminalitet og flad mentalitet. Flad i den forstand, at ingen skyldes nogen noget, og alle andre burde gøre noget – end en selv..

Blessed og jeg diskuterede lystigt men dog bekymrede udsigterne for Zambia her til aften. I erkendelsen af, at de nu igen trykker pengemaskinen i bund, fordi den lokale kwacha er nogenlunde nada værd, og en af de største banker trækker sig helt ud af landet.. Ja, så kan det virke lidt svært at overskue. Som om det man gør ikke rykker noget. I hvert fald ikke rykker nok. Og slet ikke hurtigt nok.

Det modne demokrati, kaldte Blessed det, da jeg fortalte om, hvordan store dele af administrationen i Danmark forbliver ens uanset, hvem der sidder bag rattet. At finansloven kun udgør en minimal del af det egentlige statslige budget, men skaber en massiv portion debat, hvor partierne lystigt positionerer sig – uden iøvrigt at forsøge at slå hinanden ihjel. At arbejdsløsheden er MINIMAL i forhold til Zambia og, at vi har det så godt, at vi lige nu (åbenbart) diskuterer menstruation, som om det var et faktisk problem…

Hun kiggede på mig og smilte nærmest overbærende.. “So basically, you have started inventing problems yourselves, ey?”

Jeg kunne godt selv høre, hvor fjollet det lød, for egentlig synes jeg jo , at Danmark har nogle temmelig alvorlige issues pt., som er temmelig svære at løse (læs: flygtninge/integration, monsteret af en stat, vi har skruet sammen osv). Alligevel orkede jeg ikke lige at snakke flygtningekrise..

For uanset, havde hun jo ret. Vi har det temmelig godt, når vi selv går rundt og opfinder problemer som dagens emne menstruation. Det samme gælder for den skøre nye studenterforening, hvor alle ord er stødende. Og er de ikke stødende, så er de det alligevel?! Sindsygt koncept..

Nå, men her handler det altså lige om tamponerne et øjeblik endnu!

Jeg har aldrig følt et tabu over menstruation. Og faktisk har jeg svært ved at komme i tanke om at have mødt mænd på min vej, som ikke er cool med, køber tamponer/smertestillende til, har forståelse for, tager hensyn på arbejdspladsen for, køber kage til (!!), indsætter nusseassistance på lænden, *indsæt selv noget mere* overfor konceptet. Det er heller aldrig faldet mig ind, at andre skal have en holdning til min menstruation, som det lige nu afkræves af alle i den offentlige debat.. Altså jeg mener. Det er virkelige ikke så vigtigt for mig, hvis nogle mennesker synes det er ulækkert. Det må de da selv lægge og rode med.. Og jeg er da ligeglad med om farven, de bruger i reklamen er lilla, grøn eller rød. De skal demonstrere, at lortet kan suge væsker til sig, så dem af os, der ikke har lyst til at have røde pletter på tøjet, kan undgå det (synes faktisk det er temmelig svært at få af, så har en fribløder et tip, så modtager jeg det med kyshånd).

Så inden vi kommer for godt i gang med en, i min verden, ikke-debat. Skulle vi så ikke lade være med at opfinde problemer for os selv og huske lidt perspektiv…. Mit udvides i hvert fald her i Zambia atter engang, og det er sku lidt for skørt at vende blikket hjem til den form for kamp.


zm

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

GÆSTEBLOGGER: “Fuck ikke med min frihed”

12548999_10206775275754336_8477280065276957949_n

Cecilie Løwert er 23 år gammel, bor i Århus med sin kæreste og er oprindeligt fra København. Hun læser til multimediedesigner og drømmer om at blive journalist.

….

Danmarks befrielse. Hvilken perfekt anledning til at skrive lidt om frihed.

Selve befrielse vil jeg ikke snakke om, men blot nævne, så vi kommer godt fra start. Og så I ikke tror, jeg er fuldkommen historieløs.

I stedet for at snakke om Danmarks frihed, vil jeg gerne fortælle lidt om min frihed. Min liberalisme…

Igennem 8 år har jeg været medlem af Venstres Ungdom. Det var en dejlig tid, hvor jeg har lært både mig selv og andre fantastiske mennesker at kende. I begyndelsen af mit medlemskab vidste jeg ikke, hvad jeg mente, tænkte eller gjorde for den sags skyld. Der var bare en klar fascination af dansk politik og mennesker omkring virket. I dag har jeg det anderledes. Helt og aldeles anderledes. Dengang stod jeg skoleret, hver gang en højere stillet tillidsperson med gennemsnitlig intelligens prædikede om liberalisme og fine fortolkninger af samme. Nu sætter jeg spørgsmålstegn ved det meste, og det sidste jeg magter, er mennesker omkring mig, der skal fortælle, hvad “rigtig liberalisme” er. For i min verden findes der ikke nogen fucking rigtig liberalisme. Det ligger i ordet, at du selv skal styre, hvordan du vil leve dit liv. Og jeg har brugt min frihed på at definere min liberalisme.

For jeg er liberal. Men ikke på den der politiske, “jeg stemmer liste V eller I”-måde. Mere på den der “lad mig være i fred, og du får (måske) min stemme”-måde. Det er meget simpelt.

Liberalisme er mere end den politiske frihed: kapitalisme, legalisering af stoffer og flad skat. Frihed er også retten til at gå ned ad gaden med en blanding af Beyoncé og DJ Alligator på playlisten, det er retten til selv at vælge, hvor meget smør du fyrer i din tv-kok-inspirerede mad, og det er retten til at se så mange afsnit af Horton-sagaen, som du magter (jeg håber ikke, det er mange – men bevares, hver sin smag). Fællesnævneren for dem alle er, at du altid har retten til bare at være dig selv. Dit skønne individ. Liberalisme er nemlig, for mig, en sindstilstand. Og en personlig en af slagsen.

Så husk nu at være dig selv; ingen skal bestemme over dig. Husk for guds skyld at sætte spørgsmålstegn ved alt det, du undrer dig over og husk at råbe ekstrahøjt op om det.

Dét husker jeg nemlig. Og jeg ved, at hvis der er noget, andre ikke skal gøre, så er det at fucke med mit smør, mine serier og min Beyoncé.

freedom-813099_960_720

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

#1: Økologi er ikke for dyrenes skyld

Økologi er ikke for dyrenes skyld.

Det er heller ikke for de fattige, for de sultne eller for miljøets for den sags skyld.

Nej.

Økologi. Det er ene og alene for din egen skyld..

I tre indlæg vil jeg uddybe hvorfor.

For det er der som sådan ikke noget galt i det. Jeg er er bare så skide træt af hellige, som oftest kvinder, der forsøger at bilde alle ind, at det for almenvellet bedste. For det er det ikke. Så lad os tænke økologi med åbne øjne.

Valget om at spise økologisk er temmelig egoistisk.. Jeg selv er så priviligeret, at jeg kan vælge de økologiske æg over buræggene.  Det er bare ikke alle, der kan det. Og hvad er deres alternativ, hvis produktionerne fra statens side presses over i ren økologi?

Lad mig tillade at gå lidt i dybden ved de paradoksale elementer for nogle fremherskende økologi-synspunkter.

 

Økologi og dyrevelfærd

Lad os lige først blive enige om, at dyr, der er sat på jorden for at blive slagtet, pr. definition har det træls. De lever for at dø. Lad os derefter blive enige om, at skulle man virkelig have en oprigtig interesse i de dyrs velbefindende, så ville man starte med at stoppe med at spise dem… Som min veninde A, der er veganer, meget komisk konstaterede: “Det er da tankevækkende, at det er forbudt at have sex med dyr, men slå dem ihjel, det er bare helt ok“.

Nå, men tilbage til dyrevelfærden – for ja, det hedder det da (!). Dyr, der er på et økologisk landbrug har som oftest mere plads og adgang til græsarealer og alskens lækre ting. Modsat fx burhøns for at blive i æggeverdenen. Indtil videre lyder det jo at foretrække, men faktisk er dødeligheden blandt økologiske høns markant højere, fordi de risikerer at blive spist af ræve eller ravne, ramt af infektioner eller udsat for parasitter. Sexet? not so much. Men så kan man sige, døden alligevel finder sin årsag.

Tanken for folk, der hæfter økologi og dyrevelfærd sammen, må være, at dyrene har det bedre frem til slagtebordet(!), og det så skulle gøre karmaen i kødet bedre, fordi hønen (måske/måske ikke) har været gladere – for hvem ved i virkeligheden, hvad en høne bliver sådan ægte glad af? Og paradoksalt nok spiser vi den jo. Det er der ikke meget velfærd over.

Jeg tror, at tanken om dyrevelfærd varmer. Men faktisk ved meget få ved hvilke krav, der indgår i den økologiske og traditionelle produktion (og der vil altid være brodne kar begge steder. Det er ikke dem, jeg taler om). Mig selv også kun til husbehov. Jeg er med på, det kunne være dejligt om alle skabninger i verden havde det dejligt og rart, men lad mig lige sige det igen. Vi slår dyrene ihjel….

For mig virker det til, at karmakødet bruges til at pudse glorien, i en form for aflad for at have slagtet dyret i det hele taget. Feel-good trendsetterne sender fordømmende blikke til den nedre middelklasse, mens der stadig indkøbes ruskindsjakker og lædersko. Som alle ved er dobbeltmoral dobbelt så godt.

Måske tager jeg fejl,  jeg er jo trods alt ikke i hovedet på andre mennesker, men det ændrer ikke på det paradoksale i at påråbe sig dyrs rettigheder i forsøget på at få kødet til at smage bedre, fordi det har være “en glad ko”. Jeg tror, koen havde været gladere i live.. Just saying!

 

cow-893649_960_720 bøf

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

9 ting, du gerne vil vide, før din første tur til Paris

De næste 14 dage gemmer jeg mig i specialeland. Jeg skal nemlig aflevere d. 17. maj, og jeg er ikke ligefrem nået så langt som jeg burde.

Alligevel skal I ikke snydes for input fra min skønne skønne tur til Paris. Det var min første gang, så jeg havde naturligvis virkelig høje forventninger. De fleste af dem blev indfriet, men der var også et par overraskelser undervejs.

13105938_10153783678753500_1350339647_o

  1. 10 cents-mønten er den mønt i verden, der forekommer mest ligegyldig af dem alle. Den mistede sin eksistensberettigelse for mange år siden, og lad være med at brug tiden på at være den irriterende i køen, der skal tælle en milliard mønter sammen for at betale for et tyggegummi. Hvis du alligevel skal rundt og se kirkerne – særligt Notre Dame og Sacre Ceur, så er der rigelig mulighed for at donere dem der.
  2. Gør dig selv en tjeneste og øv dit skolefransk hjemmefra. Hverken min kæreste eller jeg taler fransk, og bevares franskmændene er virkelige søde, men også et stolt folkefærd, der ikke sådan liiige skifter til engelsk for at hjælpe dig på vej. Til gengæld er der så mange turister, at du selv ofte også vil blive spurgt om vej – ofte faktisk på fransk.. Ikke at du nødvendigvis kan hjælpe dem, men så kan du i det mindste kommunikere “hej, jeg er faktisk slet ikke lige herfra – og taler derudover dårligt fransk, hej”.
  3. VIN… Ja, det er jo nok ikke den store overraskelse for de fleste, men jeg havde lykkedes i fuldstændigt at glemme hvor billig vinen egentlig er ift. herhjemme. Så hav endelig god tid til at nyde et par flasker på turen. De restauranter sætter samtidig en stor ære i selve akten at drikke vin (og ryge – de to ting hænger uløseligt sammen), så vil du lære lidt mere om vin, så er det helt oplagt at spørge dem ind til det.
  4. Hav ikke for høje forventinger til Moulin Rouge.. Det ligner, til enorm skuffelse, slet ikke sig selv  (fra filmen naturligvis).. Jeg er måske lidt farvet, fordi jeg har set filmen en tusinde gange og knuselsker den, men området mindede mig om aftenen en del om red light district i Amsterdam på dem taggy måde.. Til gengæld så det ud som om, at det inde i selve Moulin Rouge godt kunne være festligt at gå i byen.
  5. Når du skal se Eiffeltårnet – og det skal du!, så gør dig selv en tjeneste at tage en varm jakke med og en snack.. Skal du helt op øverst i tårnet, så er der kø fra den første platform, og det kan godt tage lidt tid, og var for vores vedkommende en kold fornøjelse. MEN men men, jeg havde en snack med, så alle overlevede.. SMUK oplevelse.
  6. Du kender garanteret en veninde eller to, som har en lille passion for det parisiske. Spørg dem til råd inden afgang! Vi nød virkelig at have lokale steder i baghånden, når der skulle findes macaroons eller var brug for kaffepauser.
  7. Her fandt vi så også ud af at langt de fleste cafeer i Paris oser af den pariske stemning, så lad være med tænke for meget over at finde den rigtige at nyde kaffen på. Husk her at sætte dig udenfor. Der er varmest (også i et ellers koldt forår), fordi de varmer udearealerne op. det skyldes at ALLE ryger fuldstændig tosset mange smøger. Det er virkelig et svært sted at være, stadig lidt presset, ikke-ryger.
  8. I flere dage vil du undre dig over det sindsyge antal af japanske restauranter OVERALT. Drop at finde en forklaring på det.
  9. Selv de mest suspekte typer, du kan komme i tanke om tage ren tur til Paris på kærlighedstur. Vi mødte Hells Angels grupper på tur med kderes kærester både i Eiffeltårnet og i Sacre Ceur.. Det med kirken tror vi dog skyldes det regnede udenfor…. Men hvem ved 😉

Det var et par betragtninger fra min tur i Paris for første gang – nogle mere seriøse end andre, bevares… Måske kan de også komme dig til gode, og en ting er ganske sikkert. Jeg skal tilbage til Paris meget snart.

13106697_10153783678623500_1581090144_o 13120816_10153783678528500_2070408969_o 13120827_10153783678598500_248176259_o 13091583_10153783678553500_760495217_o 13105983_10153783678633500_609624622_o 13120558_10153783678648500_464174252_o 13128767_10153783678663500_780335067_o 13105814_10153783678668500_308002674_o 13128765_10153783678678500_553500_o 13113062_10153783678703500_1165991858_o 13112723_10153783678713500_853434827_o 13120573_10153783678788500_1145305002_o 13090606_10153783678818500_1198744139_o 13106066_10153783678838500_324184432_o 13112712_10153783678893500_218843738_o

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Er DF et borgerligt parti?

Politik er en sær størrelse.

I tide og utide skal partierne pisse territorium af for at pleje interesser, der absolut har intet med danskernes egentlige velbefindende at gøre. Senest De Konservative, der ivrigt forsøger at få udskrevet et valg, så de kan komme under spærregrænsen, og nu også Dansk Folkeparti – omend spærregrænsen ikke er lige om hjørnet, så har de da haft en enkelt dårlig måling , så man må forstå panikken brede sig!

svejgaard

DF vil nu absolut ikke være med til skattelettelser – nix, nada, nul!

– og det er jo lidt uheldigt, for det vil resten af blå blok ….. Who am I kidding.. Ingen kan ved deres fulde fem mene, at DF er et borgerligt parti…

Anyways er det jo meget rart at få tegnet linjerne op, inden forhandlingerne til en skattereform går i gang til efteråret. Personligt håber jeg ikke på et valg. Synes godt liiige vi kan skyde det et par år endnu.

Til gengæld håber jeg inderligt, at det snart går op for DFs vælgere, at man ikke både kan være borgerlig og synes den danske offentlige sektor er for lille, OG og og ikke mindst at skattelettelser og velfærd ikke er hinandens modsætninger. Tværtimod!

martin

 

Du kan læse mere om hele sagen her

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

4 ting, jeg ville ønske, jeg havde vidst om neglelak, inden jeg blev afhængig

Nu sidder jeg her… For en millionenenennenenen gang med neglelak på den ene hånd. Allerede nu ved jeg, at der ryger en time med bare før den ene er færdig…..

Derfor fortjener alle ikke-afhængige en advarsel, så her kommer 4 ting, jeg ville ønske, jeg havde vidst om neglelak, inden jeg blev afhængig:

  • Ordet nuancer for en helt nyt betydning. ‘Jeg har tre neglelak i grøn‘ – Ville INGEN neglelak-kvinde sige. Nogensinde.. Derimod: ‘Jeg har en mint-, flaske-, og limegrøn‘. Ja altså, hvis du taler med en mand, så ville det nok være beskrivelsen, mens han kigger fortabt på dig. Taler du med en kender, så er vi ude i ‘Jeg har vibrant vibes, twirl twist og for the twill of it!‘. Det gælder altså om at kende sit publikum, men i den grad også sine nuancer. Lig enu sidder jeg fx med noget, der ligner Barbie på en kold vinterdag, hvor det jeg gik efter var klassisk nude…

grøn

nuance

 

  • Til gengæld sidder jeg her den næste time som minimum for at undgå ridser i Barbie-lakke. For i virkeligheden ved vi jo allesammen at tørretiden er det mest sindsyge ved neglelak. Alle reklamer lover os, at det tager 30 sekunder og bum, men det er jo i sandhed den største fede løgn, siden rynkecremen blev opfundet. Velvidende om, at jeg tager lakken af igen, når jeg kommer hjem, kan jeg alligevel ikke bære tanken om, at det ikke sidder så smukt som muligt, så længe det varer O:)

peee

 

  • Måske er det fordi, at det alt for ofte ikke ender med at leve op til forventningerne om de smukkeste negle, kloden nogensinde har set. Så snart man tror, at man er godt på vej, så skal man nemlig putte på højre hånd…. And so the drama begins.. Jeg må inddrømme, at jeg er blevet bedre med tiden, men ender som regel med at bruge uforholdsmæssigt lang tid på at rette til.. Og hvis det så går rigtig ned, kommer jeg til at ramme den pæne del af neglen… Og ja, så starter vi forfra igen.

venstrehøjre

 

  • Derfor er det også kun et spørgsmål om tid, inden behovet for flotte negle eskalerer, og i undersøgelsen af alternativer kryber shellac- konceptet sig ind på dig, og inden du ved af det…. Så er din neglelak-afhængighed erstattet af en endnu dyrere og tidskrævende hobby (for ja, på nuværende er det en hobby).. Og her når du så til erkendelsen af, at jagten på de flotte negle nærmest kun lige er begyndt, fordi en hel ny epoke af farver, glimmer, mathed og teknik er startet. En verden, jeg måske som udgangspunkt synes er lidt tøset, men jeg er nu det man vil kalde afhængig!

13016457_10153750385013500_2105470271_o

13035478_10153750385533500_1710823555_o12999515_10153750385433500_52416702_o

Og før du ved af det, ja så sidder du og bliver så betaget af dine negle, at du slet ikke kan koncentrere dig om at læse, som det skete for mig ovenfor… MEN indtil jeg igen får overtalt mine veninde til at hjælpe mig med shellac-konceptet, så sidder jeg med den forkerte nuance af nude og forudser at der er til et par timers undeholdning i at finde og købe den 😀

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Jagten på de skide 3 kilo for meget er gået ind

Måske er det vigtigt lige at starte dette indlæg med et lille pip ind i min fortid…

I en del af mit teenageliv, havde jeg et rigtigt anstrengt forhold til mad.. Så anstrengt at jeg faktisk i en periode stoppede med at spise særlig meget af det.. Kun fordi min stædige mor (<3) blev ved, fik jeg maden ind som en normal del af min hverdag igen. Tak, iøvrigt 🙂 Det tog mig dog temmelig mange år, før jeg kunne tale om det, og nu kan jeg tale om det så frit, at jeg sjældent gør.. Det er knap så vigtigt længere. For nu har jeg lært al det seje og lækre mad kan, så appetitten har i mange år intet fejlet 🙂 Jeg ejer stadig ikke en vægt, men kan godt se, når det bliver til for mange øller – så på den måde har jeg det ligesom enhver anden kvinde midt tyverne, der kigger sig i spejlet og tænker: “man kunne jo også leve af suppe i en uge, så jeg står skarpt på næste lørdag?!”

Men nej, det kan man, mere specifikt jeg, ikke. For med min fortid med mad, er det vigtigt, at mad gør glad – og god mad, gør mig glad… Det ændrer ikke på, at jeg virkelig gerne lige vil strammes op til bikinisæsonen O:)

Og det er så der, vi er nu…

Jeg har 4 vaner, som jeg tager i brug, når jeg liiiige synes vinterdellerner har fået for meget tag i mig. De er alle meget udramatiske og ikke-invasive for min dagligdag, og så har de den fordel, at når jeg stopper med at bekymre mig om dellen, så ebber brugen af vanerne lige så stille ud igen Måske du også kan få gavn af dem.

  1. Drik et glas inden maden. Ofte skyldes en del af sulten også tørst, og det glemmer jeg tit – tænker jeg ikke er den eneste. Derfor kan det være meget rart at starte et måltid med lige at få slukket tørsten. Jeg fandt tippet, da jeg faldt over en undersøgelse, der viser, at drikker du et glas inden maden er du mere disponibel for at tabe dig.. Eller sådan ca. deromkring konkluderede det – jeg købte i hvert fald præmissen og tænkte ved mig selv, at det  var en nem måde at komme et stykke af vejen på 😀
  2. Spis flere måltider – men mindre portioner. Når jeg beslutter mig for liiige at stramme ballerne, så spiser jeg mellem 6-8 gange om dagen, hvor måltidet så bare er det mindre. Jeg synes, det giver mig en bedre mæthed, og jeg kan godt lide at gå og smovse lidt hele dagen..
  3. Find nogle trapper og tag dem! Alle synes trapper over 2. sal er lidt en plage i livet, men når man nu alligevel skal bestige en bygning, hvorfor så ikke gøre det til fods?! Jeg sidder og skriver speciale på et kontor, der ligger på 4. sal, og taktikken er simpelthen at tage en række trin hurtigt, tage museskridt rundt i svinget, og så en række trin igen osv osv. Museskridtet giver tid, så os almindelige dødelige lige kan få vejret.. Min kondi er virkelig ikke, hvad den har været XD
  4. UPRØVET, men skulle virke fantasitsk: Spis kokosolie. Ja, du læste rigtigt nok. Kokosolie skulle indeholde alskens gode ting, der sætter din forbrænding i vejret, og det er jo faktisk det, vi er ude efter. Du kan proppe nok så lidt i skrutten, hvis din forbrænding er dårlig, så er du ligevidt. Jeg læste dette trick for et par uger siden, og jeg har ikke lige været modig nok til at prøve det endnu. De anbefalinger, jeg har set er helt op til 2 spiseskeer om dagen.. Tænker jeg prøver med lidt mindre doser til en start.

De 3 tips, som jeg selv allerede har prøvet, dem oplever jeg som dejligt nemme og ikke nogen, der stjæler fokus i hverdagen. Håber tricket med kokosolie bliver lige så godt!

Har du flere tricks, der ikke omvælter hele hverdagen i forsøget på at blive lidt sommerlækker, så del dem endelig i kommentaren 😀

12512-NO8SNK
Designed by Freepik <– De har gratis billeder derinde, og trods det kinky navn, så er det meget sobert  😉

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Om venskaber, der holder…

For nogle måneder siden vandt jeg et gavekort på 1000kr. til restaurant Umage – den nye fiskerestaurant, der er åbnet lige ved Nørreport. I vild ekstase inviterede jeg min veninde og nybagte mor på date. Det er kun på sin plads med lidt luft fra verdenen fyldt med mos og bleer 🙂 Heldigvis var hun enig, og takkede ja til en aften i mit selskab.. Temmelig heldigt 😉

Som den fuldstændig ustrukturerede blogger jeg er, med måske lidt for god appetit, fik jeg ikk taget billeder af vores fem-retters tasting menu, men flere af retterne var meget anbefalelsesværdige, og jeg kan berette at både vin og G&T holder en sublim standard for at få en god aften… Atter en gang blev det til en snak om livet – sådan det rigtige liv, med både det sure og det søde.

For med hende her kan jeg dele det hele.. Hun er en af dem, der har kendt mig siden jeg var 12, og uanset hvad jeg begiver mig ud i, så er hun lige der (flere vil vide, at det til tider har været komplet sindsyge projekter, både når det gælder mænd, hobbyvalg(læs:ungdomspolitik) og postpubertære kriser). Hun lytter, forholder sig kritisk, stiller spørgsmsålstegn til mine valg med en omsorg, som man skal lede længe efter – og holde godt fast i, når man finder den.

Jeg er i den sammenhæng privilegeret. Jeg har veninder, der har været der for mig i tykt og tyndt i over 5 år, ja for nogens vedkommende i 15. Og jeg er så glad for de kan holde mig ud, for helt ærligt, så er jeg sku lidt en spradebasse. Jeg bliver nemt begejstret for det nye – specielt nye mennesker. Nye perspektiver på verden, måder at leve sit liv på… Ja, jeg kan blive helt osplugt af nysgerrighed over den måde, andre forstår og lever i verden på. Det er ofte min styrke, men også en svaghed.

For når jeg tænker tilbage var mine start tyvere præget af veninder, der i en periode har fyldt en stor del af mit liv og min hverdag, hvor nogle af de gamle er gledet lidt i baggrunden. De venskaber ville jeg aldrig have været foruden, men det har betydet, at jeg af og til ikke har plejet de solide klipper i mit liv… Men de er der altid.. Stadig hver og en med deres ro og reflektion og oprigtige interesse for mig.. Det er jeg meget taknemmelig for.

Det fik mig til at tænke på dem, der er blevet hængende. For hvad er det, der afgør, om et venskab holder for livet?

I folkeskolen var venindehalskæden det flygtige symbol på loyalitet og trofasthed. I teenageårene var det, sammenholdet om at udforske den nyåbnede verden og dele sine førstegangsoplevelser med alt fra alkohol til kysseri. Som tiden er gået er begrebet om den bedste veninde blevet mindre afgørende, og jeg fandt ud af at de veninder, der for alvor har banket sig fast i mit liv, er dem, hvor der er masser af frihed. Dem, hvor der ikke lægges beslag på mig.

Med årene er fokus skiftet mod karrieren og en sød mand fylder mere. Derfor flytter venindernes rolle sig, sleepovers er ikke lige standard længere og de bedste er dem, hvor ordet bedste ikke er så afgørende. Den relation bliver hverken mere eller mindre værd af, at der er flere, der er de bedste. En livsopdagelse, der har beriget mig med et venindeligt overskud de seneste år. Heldigvis 🙂

Med en forståelse for hinandens grænser og en respekt, hvor vi ikke tager hinanden til gidsler, hvis der ikke lige bliver ringet med en opdatering, hver gang en i bussen slår en prut. Venskaber, hvor vi nyder de timer, vi har sammen i stedet for at klandre og bebrejde for de timer, vi ikke har. Det velvidende om, at hvis der går klodsmajor i livet, så samler klipperne sig omkring én og skaber balance igen… og igen og igen og igen og igen…

På samme tid har de bedste noget til fælles. Jeg ser op til dem alle. De har en unik sejhed over sig – hver og en. Nogle er voldsomt ambitiøse om deres karrierestige, andre kompromisløse i livsnydelse – ikke at de to er modstridende, men du ved 😉 Nogle har en energi, der fylder rummet og underholder hele selskaber af gangen, andre holder køkkensnakken kørende til kl. 6 og laver natmad imens. Nogle har stiftet familie, andre udforsker verden for, hvor de har lyst til at finde sig til rette.. (Læs:osv osv)…  Alle imponerende mennesker, og jeg tror ikke, det stopper lige foreløbigt…

Derfor tror jeg også, det bliver de venskaber, der holder for livet 🙂

Selv da aftenen med min veninde gik på hæld, var vi aldrig knappe på ord… Så ved man det har været en god aften <3Top-30-Funny-Minions-Friendship-Quotes-Friendship c2d55b7d0747745ca07699f1fbc16aaca8ede87bcaf95ea7768419e4cd127f60

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
Older posts