Lykken ved at være studerende …

Jeg snegler mig gennem mit speciale, og dagene minder mig om, at lige om lidt – faktisk om maks. 5 måneder(!!), skal jeg have fundet mig et fuldtidsjob og så til evig tid (måske) er lønslave med arbejdstid fra 9-17..

Faktisk glæder jeg mig, fordi jeg stadig håber inderligt på at få et vidunderjob, hvor det giver mening at stå op på pletten hver morgen. Men som jeg sidder her i min morgenkåbe kl 10.30 efter en svingom med morgenkaffen til tonerne af Justin Bieber, er der alligevel noget ved studielivet, jeg kommer til at savne.

frihed

Frihed til at stå op kl 10,11, eller 12 og uden at have dårlig samvittighed.

Frihed til at skrive sine opgaver kl. 3 om natten, hvis det er der dagens kaffeindtag begynder at virke.

Frihed til at tage på spontan bytur en tirsdag og sove hele dagen væk onsdag.

Frihed til at have pyjamas på HELE dagen, fordi alle ved, at bukser og bh’er er djævlens værk.

Frihed til at  overspringshandle med en sæson af Girls (det kan faktisk være meget inspirerende!)

Frihed til at drikke kaffe med din yndlingskaffedate i 3 timer, fordi du bare kan indhente det senere.. *as if*

Så selvom mit fremtidige job sikkert bliver det sejeste, er der altså stadig nogle friheder, jeg kommer til at savne at kunne tage mig – måske har jeg endda glemt nogle? 😀

Året, der gik på hæld….

Det er nærmest obligatorisk, ja blasfemisk, ikke at bruge tiden de her dage til at spekulere lidt over året, der er gået på hæld.. Egentlig er jeg også ret stor fan. Disse dage på året har oftest ført store reflektioner over mit sidste år og endnu større ambitioner over det næste med sig. Og forventningens glæde er jo som altid den største 😉

2015 viste sig at byde på temmelig mange aktiviteter for mit vedkommende.

Det frivllige liv på farten …. til Zambia

De tidlige måneder var mit fokus på en tur til Zambia med DLDP – Venstres udviklingsorganisation. En kæmpe oplevelse det var! Turen var sat i stand, fordi jeg sammen med programlederen skulle afholde et seminar for 40 unge ungdomspolitikere. Jeg har i sin ttid været med til at skrive en bog om struktur og organissering af et ungdsomparti, så på den måde passede jeg godt ind i det, projektet havde behov for. Seminaret skulle klæde dem på til at opbygge en demokratisk organisation med en valgt ledelse, faste strukturer osv.osv. Det endte med at lære mig ufatteligt meget om mig selv som underviser, og the Zambian way – Det skulle vise sig at blive gavnligt senere på året…. Udover seminaret havde vi tid til at se Victoria Falls, tage på safari mm. Vil du se et lille glimt af det van(d)vittige vandfald, så se med 🙂

zambiacollage

VALGKAMP

Hjemkomsten fra en vild oplevelse blev afløst af valgkampsforberedelser, og da valget endeligt faldt, var det oveni mine eksamener, så min skønne veninde C skal lige have lidt credit for at få mig hel igennem de tre uger.. Hvad er en kvinde uden en stærk kvinde bag sig (virtuel jubel)!!

Under valgkampen  lancerede jeg også min blog herinde. Havde aldrig regnet med, at jeg ville finde det så hyggeligt at dele mine tanker med verden. Men specielt også under valget blev det et åndehul. Jeg håber, det kan fortsætte sådan i 2016! Nu hvor jeg skal bruge det næste halve år på speciale, forventer jeg rigeligt tid til mere eller mindre filosofiske overspringshandlinger.

Men tilbage til valget, der skulle vise sig at ende ud i en ren V regering med Søren som Justitsminister. På den konto havde vi ikke noget at brokke sig over. Trods den massive tilbagegang for V over hele landet, så endte det alligevel godt. På den anden side endte DF som enorm magtfaktor for den førte politik med deres mange mandater.. Det er jeg knap så glad for.. Man er vel liberal….

Valgkampen skulle vise sig at blive den mest travle men også de bedste tre uger i mit år.

søren

Familieforøgelse og flytning

2015 blev også året hvor ikke kun min skønne veninde fik lille Konrad, men også min søster fik lille  Jens. Og ja, han er opkaldt efter min kæreste, hvad har bragt stor jubel i vores lille hjem – for svigerfamilien må virkelig være vild med en, hvis ens nevø får samme navn.. Ikk 😉

12483200_10153503313973500_914655660_o

Når vi bliver i familien, er det heller ikke til at komme udenom, at min ældste søster er flyttet fra Amager til Odense. For den lille familie med garanti en omvæltning, men det blev samtidig en større en for mig af slagsen. Da vi begge var endt i København voksede vores søskendeskab, og efter nogle måneder atter alene i København, m åjeg bare konstatere, at verden er lidt sjovere med lidt familie tæt på.. Godt der ikke er så langt til Odense 🙂

12442876_10153503314173500_1523604647_n

 

12483291_10153503313928500_351835449_o

Gak og løjer med Cille go Fuglen

madsthomsen

Min søde ven Mads og jeg på champagnecruise

titte

Booth Bicthes 😀

borgerlige damer

De borgerlige damer

bryllup

Joes bryllupsforberedelser


 

Den dersens karriere

Det eneste fornuftige at sige på denne front, er at jeg for første gang i mange år kun har to jobs og mit studie at se til. Nu går jeg mod et forår med specialeskrivning, og derefter er jeg en FRI fugl.. Det kan jeg jo vældig godt lide.. Indtil den dag det slår mig, at jeg med al sandsynlighed bliver lønslave ligesom alle andre. Forhåbentligt finder jeg mig ikke i det og hopper ud i nye eventyr 😛

12467796_10153503314168500_248814226_n

Mit mest brugte ansigtsudtryk i 2015 🙂

Nova100-eliten – og så mig!

Forleden fandt jeg mig selv omgivet af nogle af de største virksomheder og eftersigende største hjerner i landet. Af årsager, der stadig er mig uforklarlige (NOT! :P) er jeg nemlig medlem af et netværk for unge talenter, der hedder Nova100.

Nova100 startede sit indtog i mit liv, da en veninde fortalte om hendes oplevelser gennem netværket. Jeg blev fanget af den ambitiøse stemning i hendes fortælling og spurgte, om hun ikke havde lyst til at anbefale mig. For man kan naturligvis ikke bare søge. Det synes hun heldigvis var en lige så god ide som jeg, og inden længe sad jeg til et Skype møde med en talent hunter og vupti, så var jeg sku optaget.

novaJeg har joket en del med, at dette eksklusive netværk nødvendigvis måtte indebære indvielsesritualer med bind for øjnene og bare fødder på cornflakes eller andre tåbelige tiltag. Derfor var jeg også meget spændt på min første aften sammen med andre Novas. Nova Forum 2015.

Ærligt, så var det ganske angstprovokerende. 6 timer. 2 workshops. En middag. Kæmpe brands. Ufatteligt mange nye ansigter. Alle mere eller mindre på rov efter gode relationer og nye muligheder for at udfolde deres talenter. For en stund tog jeg mig selv i at observere og vende og dreje mine fordomme. Hvad var egentlig op og ned på denne corporate verden, som jeg pludselig og meget hurtigt blev en del af.

Workshop hos Accenture Business

Heldigvis blev meget skudt ned. Ikke alle havde slips på eller stram knold. Ikke alle brugte albuerne mere end deres smil, og ikke alle var klogere end mig, selvom det i den grad var en imponerende flok mennesker at finde sig selv iblandt (jaja, ananas i egen juice og JUHU for det :D)

Så jeg overlevede, og det var virkelig en fed oplevelse. De forskellige workshops var meget praksisorienterede og hos L’OREAL fik vi tilmed en goodiebag med os derfra(!!) 😀

Så egentlig så vil jeg opfodre dig til at opsøge de situationer, som du har fordomme omkring og ikke nødvendigvis føler dig hjemme i. Det var en fornøjelse for mig at få rystet min politiske hverdag af mig og møde mennesker med komplet andre udgangspunkter end jeg selv.

Se alle billederne og læs mere om Nova

 

    Newer posts