Fase 4 i jobsøgningen: Drømmejobbet :)

Fanme ja, om ikke jeg har fået et job!!

I mandags startede jeg som projektleder hos Entry Cph, som er et reklamebureau og skal sidde med kampagnekommunikation for bl.a. BMW  😀 Det hele var en lidt hektisk proces her over sommeren, fordi jeg blev tilbudt flere jobs og skulle vælge. Samtidig kom der ferie i vejen her og der, MEN det lykkedes alt sammen til sidst, og nu er jeg startet og har en kæmpe fest over at skulle bruge hver dag her på kontoret, der ligger mellem Nørreport og Kultorvet. Så nu er jeg en del af den pulserende reklamebranche – og hurra for det 😀

13987073_10154021598918500_255698022_o 13987321_10154021598913500_1270236156_o 13987299_10154021598958500_2025893451_o

Som enhver anstændig arbejdsplads fik jeg blomster og vi startede mandag med fællesmorgenmad, og helt generelt har alle på kontoret taget så godt imod mig 😀

Lige til at blive glad i låget af!

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

FASE 3 I JOBSØGNING: A-kasse og dagpenge

Som nyudannet taler ingen om det, men jeg forestiller mig alle tænker på det. Det har i hvert fald fyldt meget for mig. Dagpenge.

Tanken om at komme på dagpenge og skulle på girafkurser hos et jobcenter, sende bestemt antal ansøgninger og i det hele taget blive tjekket rigtig meget i alt, hvad man foretager sig.. Det er ikke lige mig. Jeg forstår godt, at det er en nødvendighed, så man er sikker på, folk står klar til at hoppe på et job, når det kommer, men jeg har aldrig haft det nemt med regler og kasser, og det gælder altså også her.

Til min overraskelse har det ikke været så svært at få styr på dagpenge for juli måned. Jeg har valgt, at jeg vil modtage dagpenge, fordi jeg har sagt mit mine studiejobs op. Og jeg skal jo for filan betale mine regninger. Det er dog ikke min intention at blive på dagpenge. Ja faktisk er jeg fortrøstningsfuld omkring at jeg finder mig et job, inden panikken for at gå og trille tommelfingre kan nå at brede sig i min krop.

Alligevel vil jeg lige dele mine erfaringer med at hitte ud af systemet. Det kunne jo være, det så blev nemmere for dig, skulle du en dag stå i samme situation. Så her kommer tre læringer for mig.

Fase 3

Baggrunden til billedet er fundet på Freepik

  1. A-kasse og jobnet taler ikke nødvendigivis sammmen. Nogen gange gør de. Men ikke altid. Derfor er det smart at have en kontakt begge steder temmelig hurtigt, så den direkte mailkorrespondance om dokumenter, der skal bruges det ene og det andet sted hurtigt kan finde vej. Jeg blev temmelig hurtigt kontaktet af en fra a-kassen, hvor ved jobnet ringede jeg selv, da jeg skulle melde ferie
  2. Jobannoncerne inde på jobnet er ikke sådan nogle trælse nogle. Jeg har ikke selv haft brug for at søge dem, men man skal gå ind og kigge dem igennem, og der var til min store overraskelse mange, som lød virkelig fede. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor det kom sådan bag på mig, men det var ikke desto mindre et glædeligt fund 🙂 Så jeg tænker, står man og skal sende de to ansøgninger om ugen så er det faktisk et godt sted at starte jagten.
  3. Ikke alting skal give mening i sådan et system, og det er en god ide lige at slutte fred med fra starten. Hvis du fx får et job men måneden ud stadig er på dagpenge, så skal du stadig søge jobs. Ingen ved helt hvorfor, men sådan er det bare. Jeg forestiller mig det er sådan, det er med systemer. Temmelig tidskrævende, ikke designet til at være fleksible men derimod til opgave at proppe folk i kasser. Og ja, vil man være en del af det, så er det reglerne. I hvert fald for nu. Heldigvis tog det mig ikke så lang tid at hitte ud af de forskellige ting, og hvis du ender i samme situation, så må det sidste råd være at have lidt tålmodighed 🙂

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

FREAKING FÆRDIG!

Så skete det endelig! Jeg er færdig som studerende fra CBS. Eller dvs jeg var oppe og forsvare mit speciale i forrige uge, og jeg har simpelthen ikke nået at fejre det med jer endnu. Det endte med et 10 tal for min opgave, så det er jeg slemt tilfreds med 😀

Her er en lille billedkavalkade af morgenen – fyldt med champagne, blomster og godtfolk <3 (indrømmet, dem blev der ikke taget nogle billeder af – hokus pokus Sara i fokus XD)

13522069_10153562176981160_401570696301941790_n 13633396_10153945984133500_690997621_o
13646964_10153945984203500_77008167_o 13621554_10153945984113500_1350226046_o

13589191_10153945984218500_359159894_o

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Fase 2 i jobsøgningen: Personlig adfærdsprofil

Når man sidder med hovedet begravet i ansøgninger, så er der ikke noget federe (fandt jeg ud af), end at blive gjort lidt mere opmærksom på, hvilken fisk man lidt mere præcist er i arbejdslivet og personligt. Individuals tilbyder at lægge adfærdsprofiler for nyuddannede og andet godtfolk, og den oplevelse vil jeg simpelthen også lige dele med jer – for det var temmelig fedt.

13639656_10153945933028500_45283102_o

Individuals holder til i det fine lille kvarter i Magstræde, og Ida, som var min rådgiver derinde, sendte mig til en start en test over mail, som går dorud for profilafdækningen. Ikke en af de der sindsvagt lange nogen, men en der er tilpas længde, så man ikke begynder at kede sig undervejs. Her skulle jeg ranke fire forskellige udsagn efter, hvad jeg er mest og mindst, og dernæst to udeladte udsagn efter mest og mindst. Svarerne blev sendt til Ida, som derefter genererede en adfærdsprofil af mig.

13639744_10153945933063500_51481901_o

Med mappen i hånden kunne vi gå i gang, men først skulle vi se lidt på min egen opfattelse af, hvordan jeg er. det er det, I kan se på kortene og terningerne nendenfor.. Og mindsandten om min mavefornemmelse ikke havde nogenlunde ret. For da vi bladrede gennem profilen, som er en udvidet DISC-model, så var der meget, som lå i tråd med min egen opfattelse – heldigt, kan man sige. Men forskellen på dette og en normal DISC analyse er, at den opdeler de fire felter i yderligere to felter, der forklare mere om, hvordan man er inden for det specifikke felt.. Og egentlig var det uhyggeligt lidt, som jeg ikke kunne se mig selv i.

13633369_10153945933093500_815763384_o

Efterfølgende gik Ida igennem de forskellige, for der er naturligvis også bagsider og opmærksomhedspunkter for mig, og det var her, jeg virkelig følte, at min egen opfattelse blev prøvet af. Vi talte både om nutiden men også meget om fremtiden, og jeg blev opmærksom på nogle af de ting, jeg med fordel kan fokusere mere energi på for at blive endnu bedre.. Som andre måske også har det, har jeg svært ved at vise sårbarhed som en del af mit professionelle selv, og vi tale meget om, hvordan sårbarhed kan vendes og bruges som en styrke i ens arbejde og samarbejde med andre..

13662584_10153945933048500_49999299_o

Nedenfor ser I det bagsiden af hver af de fire typer. Så er man udpræget det ene eller andet, kan man tale med rådgiveren om, hvordan man kan bruge det positivt eller arbejde med at styrke andre sider af en selv. Jeg har talt meget med min kæreste om resultaterne også. Det var sindsygt værdifuldt, fordi han kender mig allerbedst og ligesom kunne sætte ord på, hvad opfattelsen af mig udefra er i relation til min egen. Hvis du får lavet en test nogensinde af denne art, så vil jeg anbefale at gøre det samme. Det kommer der virkelig nogle sjove snakke ud af 🙂
13589090_10153945933088500_2042484211_o

Efter den første konsultation tog jeg hjem og tyggede på det hele. I hæftet er der mange sider, som udpensler, hvordan man er generelt, hvordan ens arbejdsadfærd er og hvilke elementer fra hver af de fire grene, man har og hvordan det påvirker folk omkring en og en selv i livet.

Efterfølgende har jeg været oppe ved Ida igen og vi skal faktisk også mødes igen efter sommer for at se, hvor langt og hvordan jeg har arbejdet med de ting, vi har talt om. Jeg glæder mig helt vildt, og det har været guld værd her i jobsøgningen.. Så står du selv og søger job eller har brug for lidt pep eller selvransagelse, så hop afsted. De har et sommertilbud lige nu, ved jeg.. så hvorfor ikke 😀

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Fase 1 i jobsøgningen: Jobagenter – skal/skal ikke?

Okay, nu er jeg så i gang… Ja med det dersens jobsøgning. Sikke et projekt.

Min veninde, der arbejder på CBS fortæller mig, at alene på CBS bliver 3000 færdige med deres speciale i juni i år….

via GIPHY

Så jobjagten er for mit vedkommende intensiveret…
Det første vi møder som jobsøgende er muligheden for at lave en masse agenter, så vi automatisk får mails, der er rettet mod os med jobs, der faktisk er relevante. Jeg tænkte til en start, at det ville være et smart koncept, fordi jeg så ligesom kan holde styr på det hele. I stedet er det endt med at stresse mig lidt i hverdagen, fordi der virkelig kommer mange af dem, og hver af dem har så mindst 10 stillinger, som alel på den ene eller anden måde kunne være relevante.. Dybt uoverskueligt.

SÅ!

I stedet for at give op, har jeg nu lavet en rutine, der virker for mig.

Jeg har stadig mit ene studiejob og mine mange daglige gøremål med udviklingsarbejde her og der. Derfor er det urealistisk at tro jeg kan skrive ansøgninger hver dag. I stedet har jeg aftalt med mig selv,a t 5 ansøgninger om ugen er ‘job well done’. Det er overskueligt, men alligevel sådan, at der altid er lidt ude i verden. om jeg altid lige når det, det må vi se, men i hvert fald synes jeg ambitionen, som er tyvlånt af mine veninde, fra da hun søgte job, er rigtig fin.

Når jeg så skal udvælge de her fem, så tager jeg hver dag og kigger på en jobside i stedet for at kigge ALLE opslag igennem på alle sider. Det bliver jeg i hvert fald snotforvirret af. Fx gik jeg i går ind på Kforums jobside og fandt frem til fem stillinger som kunne være spændende for mig. Her valgte jeg den med den korteste frist til og gik så i gang med skribleriet. I løbet af en time havde jeg en ansøgning, og får det ikke skal være løgn, fik jeg i løbet af en time mere skrevet endnu en… Ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg sådan havde lyst til også at søge den stilling,  så skete det helt af sig selv, selvom det altid er lidt hårdt at komme i gang.

Det kan måske virke lidt kynisk at skelne dem ift ansøgningsfrist, men for mig er det blevet en måde at prioritere, fordi jeg med det tempo her alligevel kommer til at søge en del stillinger, ja som minimum jo de fem der om ugen. Så giver det et tidsfokus ud fra den pulje af interessante opslag, som der er.

Den næste dag tage rjeg så fx et kig inde på jobindex, og laver samme først søgning og dernæst prioritering… Af og til vender jeg tilbage til nogle jeg fandt dagen før, men kun hvis jeg virkelig kan mærke det var noget. For min oplevelse er, at er man ikke lidt hård i prioriteringen, ja så kan man ende med at bruge flere timer på at læse jobansøgninger.. Og det er der jo ingen, som får job af..

Og siden jeg begyndte på det lille prioriteringstricks, så er der faldet både et par ansøgninger og et par samtaler af træet. Så er jeg ligesom i gang 😀

 

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Hvordan håndterer jeg travle dage?

Der er mange, som spørger mig, hvordan jeg tackler at have alle de mange bolde i luften i mit liv. Taber jeg dem aldrig?, snubler jeg ikke af koncentration?, falder jeg ikke om af træthed?

Og faktum er: JO FOR FANDEN – hvem gør ikke det, hvis de presser sig selv for hårdt. Det gør jeg også. Jeg er jo ikke wonderwoman..

Men jeg har øvet mig meget på et par teknikker, der hjælper mig, så det aldrig når dertil. Måske du også kan lade dig inspirere, så stakken ikke vælter over dig.

  1. Mig-tid: Det lyder simpelt, men jo mere stresset man er, jo oftere glemmer man, at det er når stikket trækkes ud, at man lader op. Min oplevelse er, at jeg har godt af at hive en halv time ud om eftermiddagen til at drikke en kop kaffe i solen, pakke telefonen væk og bare lige sidde lidt. Det behøver ikke være mere end en halv time for lige at lade op igen. Har jeg rigtig travle dage, så gør jeg det gerne fra morgenstunden… For for mig er det ikke så vigtigt, at det bliver et ritual du ved, hvor man gør noget hver dag for sig selv på en bestemt måde. Tværtimod synes jeg det virker at lytte hver dag til sin krop og sit sind for, hvornår det er tid til lidt mig-tid. Og så virker det altså at prioritere det hver dag frem for at nå frem til fredag så forpustet, at hele weekenden går med at ånde ud. Det tror jeg ikke på, at nogen har godt af i længden…
  2. Skriv dit stress ud: Når det går vildt for sig her i biksen kaldet Sara, så kan jeg godt have 5 forskellige steder på programmet i løbet af en dag. Det kræver at, jeg er i stand til at holde tungen lige i munden. Det gør jeg ved at skrive min dag ned. Så når jeg tager fra et sted til et andet, skriver jeg, inden jeg tager derfra, lige noter til, hvad jeg måske ikke nåede, hvad jeg skal huske til næste gang eller lignende. Nogle gange bruger jeg ikke noterne efter. Men det tømmer mit hoved, så jeg er klar til at møde det næste sted lige så overskudsagtig som det første, fordi der ikke sidder ting og gnaver i hukommelsen.
  3. Gå aldrig ned på søvn og samtale: For mig er den største fejl ved travle dage, at droppe et par timers søvn. Der er ikke noget, som kan gøre mig mere uoplagt dagen efter. Af og til hænder det, at jeg ikke kan sove, før jeg har løst noget, der knurrer i baghovedet, men ellers er jeg meget konsekvent med at komme i seng omkring kl 23-24. Her ligger jeg oftest og snakker lidt om dagen med min kæreste, inden vi falder i søvn. Det er noget af det bedste. At have en at dele travlheden og indtrykkene med, hvis der er lidt meget. Før jeg havde min kæreste, ringede jeg tit til mine veninder om aftenen og snakkede lidt om hint og her. For mig giver det ro at tale, men jeg er jo også ekstrovert. Tror mange introverte ville finde det dybt belastende at skulle sætte ord på tankestrømmen, inden den er færdig. Men vi er jo alle forskellige 😉

Det er tre måske simple men for mig meget effektive råd, så måske de også kan gøre en forskel for dig 🙂
O68I6K0 Designed by Freepik

Har du andre gode råd til travle dage? Noget der virker specielt godt til dig?

 

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Jobsøgning fase 0: CV

billede til blog

Nu sidder jeg her og er i gang i fuld gang med en overspringshandling, der sinker specialeprocessen.. Ikke desto mindre er denne her lidt vigtigere end mange af de andre (læs:kopper kaffer) jeg ellers bruger tiden på 😉

Det skræmmer mig en smule at skulle ud og søge job.. Ikke fordi jeg lider af mindreværdskompleks eller imposter syndrome, som djøfferne for nyligt har sat fokus på. Hvis du er i tvivl, om du måske lider af det, så test dig selv her. Lider er måske et over-statement, men det er i hvert fald meget rart at være bevidst om, hvad det er, så du ikke står i starten af din karriere, og tror du er alene i verden med de følelser.

Nej det, der skræmmer mig, er tanken om, hvis jeg nu ikke finder noget med det samme.. Det har faktisk først ramt mig de seneste dage sådan for alvor, og lige nu er det vel det, man vil kalde for et ikke-problem. Faktum er bare, at mange går ledige i lang tid efter endt uddannelse, og er der noget jeg ikke er egnet til, så er det at gå og trille tommelfingre.. Så bliver jeg mildest talt fuldstændig baldrende tosset 😀

Et positivt tegn vil du måske sige, og ja, det er skønt at være sådan en, der elsker at have noget og rode med, men det gør samtidig tanken om at stå uden job helt enormt og altoverskyggende uhyggelig. SÅ derfor har jeg allerede nu iværksat jobsøgningen, og har første skridt at gennemgå mit CV, den obligatoriske LinkedIn profil og ja, så har jeg faktisk også en hjemmeside, hvor mit CV plus lidt ekstra snak om mig står beskrevet. Den har jeg lavet, fordi jeg håber, det kan blive en mere visuel og personlig introduktion til mig.

Samtidig tog min veninde og jeg, hånd i hånd, til karrierevejledning hos vores fagforening (ja, jeg stemmer blåt og synes fagforeninger er megaseje – det kan vi tale videre om en anden dag;)) for at blive lidt klogere. Et møde, som vi troede skulle gøre os klogere på det arbejdsmarked, vi skal ud på, men i stedet endte med at gøre os en del klogere på vores præsentationer af os selv til verden.

Vi havde nemlig på forhånd sendt den skarpe konsulent vores LinkedIn-profiler, så hun kunne få en ide om, troede vi, vores profiler. Men der blev vi klogere….

Det var nemlig et kæmpe spark over skinnebenet, vi i stedet fik os – et velfortjent og velplaceret et af slagsen, og derfor vil jeg lige give et par af hendes råd videre. Nogle mere åbenlyse end andre, men hold nu fast, hvor kan man nogen gange ikke se skoven for bare træer XD. Samtidig må jeg inddrømme, at jeg aldrig rigtig har haft brug for det før. det har ikke været der igennem, jeg har fundet mine jobs. Men bare fordi mine tidligere jobs er fundet gennem netværk, så er der jo ingen der siger, at det næste bliver fundet på samme vis. So here it goes:

  • Du har ca.140 tegn under dit navn. Hvis du ikke har en smart titel at smide på fra et nuværende job, så brug buzzord fra noget det du gerne vil lave. Betragt det som et tweet – det skal kunne stå for sig selv og må gerne være lidt catchy, men forsøg ikke at hoppe i klichéerne. Hvis du synes det er lidt svært, så bare sig det som det er: ‘Vil arbejde med xx og xx, når jeg er færdig med x til sommer’-ish
  • Man kan tilføje et lille resumé nu om dage. Jeg har ikke udfyldt mit, fordi jeg var af den overbevisning at alle var ligeglade. Det kan jeg så forstå iiikke er tilfældet 🙂 Husk at det lille skriv bør fokusere i en retning, så læseren kan se, hvilken kasse, du passer ind i det. Det gør det nemmere at forestille sig om du er en fisk, der passer i deres akvarie. Jeg har selv store udfordringer med at skrive det her afsnit, fordi jeg ikke har lyst til at fokusere for snævert. På den anden side, kan jeg godt se, at det er vigtigt at være lidt kasse-agtig, så andre har en chance for at placere en fagligt ift. de opgaver, de står overfor. Måske har jeg det bare svært med kasser… Men må nok bøje mig her 🙂
  •  Skriv ikke kun navnet på de steder, du har arbejdet og lavet frivilligt arbejde, men fokuser i setdet på dine opgaver, eventuelt ledelsesansvar og niveau samt dine resultater. Jeg troede virkelig ikke at folk kiggede nærmere på den slags, så jeg har lige nu kun gjort det ved den øverste dvs min nuværende arbejdsplads. Det var åbenbart ikke i orden 😀 Samtidig kan du bruge de beskrivelser til at bruge nogle af de ord, som du gerne vil have din kommende arbejdsgiver til at sætte dig i sammenhæng med. Her var jeg temmelig nervøs for, om det ikke hurtigt kan gøre en ensidig, men som hende den kompetente rådgiver sagde, så kan man jo stadig se de forskellige steder, jeg har været, så de er jo ikke væk bare fordi jeg måske umiddelbart lægger vægt på nogle andre elementer.
  • Sortér i dit frivillige og dit professionelle arbejde. Hvis du ligesom jeg har et temmelig langt frivilligt CV, så kan det virke besynderligt, når det står lidt blandet med de jobs, jeg har haft gennem tiden.. Jeg havde faktisk bare lidt glemt at dele det op, fordi den mulighed ikke var der, da jeg lavede det i sin tid, men nu kan det da skabe lidt overblik.
  • I stedet for at skrive referencer på dine ansøgninger, så få dine tidligere arbejdsgivere til at kigge ind på din LinkedIn og lægge en anbefaling der – Skide smart jo 😛 Altså det ene udelukker jo ikke det andet, men jeg er personligt meget begejstret.

Det var nogle, synes jeg, gode tips til at komme videre, så jeg står knivskarp, når ansøgningerne flyver afsted. Samtidig har jeg givet min hjemmeside et lille brush-up visuelt, så
nu mangler jeg bare at fylde på det med opgaver, kompetencer og resultater.

Mangler du selv inspiration til dit CV, så kig endelig ind på siden – og har du nogle seje input, så tøv ikke med at skrive 🙂

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Den dag kvinderne overtog Børsen

Jeg bliver gang på gang skudt i skoene at være en skabsfeminist, men holder stædigt fast i, at det ikke er tilfældet. Hvad jeg til gengæld ikke kan fraskrive mig er forkærligheden for stærke kvinder. Det er også derfor, at jeg har meldt mig som en del af styregruppen i Head Over Heels.

I lørdags afholdte vi vores 2. arrangement med godt 50 tilmeldte. Ambitiøse borgerlige kvinder med lyst til at bruge hele dagen i hinandens selskab. En røvfuld snak og solide faglige indspark krydret med efterfølgende mad og vin, synes vi selv var oplægget til en dejlig dag..

Det blev i min optik en fed dag om den moderne magtfordeling, og jeg synes det er så blæret at kunne være med i spidsen for et netværk, hvor vi forsøger realtivt uprætentiøst at skabe nogle rammer, der skiller sig ud.

Som billederne viser havde vi besøg af Mikkel Faurholdt, som har en lang karriere indne for Public Affairs og politik, Naja Nielsen, som bla. stod i spidsen for DRs valgdækning og Peter Loft, der er tidligere departamentschef. Det var tre vinkler som gav en masse nye input, ikke kun til mit speciale (om politisk krisekommunikation på sociale medier), men også til brug i mit arbejde.

Jeg endte min aften – lidt for sent – på Toga 😀

1

2

Freja - www.frejafokdal.dk - og jeg kunne ikke styre indtaget af teboller med smør XD

Freja – www.frejafokdal.dk – og jeg kunne ikke styre indtaget af teboller med smør XD

Engang var det udelukkende mænd, der færdes i Børsen.. dI lrødags slog vi endeligt fast, at det er slut med det ;)

Engang var det udelukkende mænd, der færdes i Børsen.. I lørdags slog vi endeligt fast, at det er slut med det 😉

12800173_1332358813457968_3859040455792286209_n

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

#lederensGPS – Gå-hjem-møde med Astrid Haug

Det er ikke nogen hemmelighed, at sociale medier interesserer mig. Ikke bare fordi jeg tjener mine penge ved at rådgive om det. Heller ikke fordi jeg har valgt, at mit speciale i store træk skal handle om det. Men mest fordi sociale medier er så tosset nærværende i alles dagligdag, og det er gået hen og blevet både en herlig og meget farlig fylder i vores hverdag. en ting vi alle har itlfælles at stene omkring mindst en 10 gange om dagen.

Derfor er det goså møgvigtigt at gå lidt op i, synes jeg.

Det førte mig til gå-hjem-møde i min fagforening Kommunikation og Sprog forleden, hvor Astrid Haug underholdte og berigede is med hendes input til, hvordan man som kommunikationsmedarbejder eller rådgiver kan udvikle sin leders (og sin egen) gps på sociale medier.

Oplægget hedder Lederesn gps til sociale medier, og jeg vil absolut anbefale til alle, der arbejder med SoMe at forsøge at komme afsted til sådan et. Ikke kun fordi der var lækre bolsjer, sandwich og kaffe, men fordi det virkelig gav nogle gode bullets til at tale med sin chef eller sin kunde om måden man går til sociale medier på og ens motivationer for at være der.

De fleste tror at det er oplagt at være til stede på alle platforme, fordi det er alle de andre, og det er rigtigt, det ville da være nemt. Men hvis ens leder eller ressourcerne i organisationen ikke er til at styre indsatsen på de forskellige platforme.

Og så var jeg filme også så heldig at vinde en udgave af bogen selv, som jeg har tænkt mig at dele med min veninde C, som også var med 🙂

twitter

/- Følg mig på twitter -/

Netværk: Ambitiøse og seje kvinder

Det er sjældent jeg holder mig for fin til at skamrose talentfulde kvinder, og for nyligt er jeg blevet en del af en styregruppe for et nyt netværk, hvor der simpelthen er en overflod af talentfulde og ambitiøse damer! Så i dag er ingen undtagelse…

HoH

Navnet  er Head over Heels – et netværk for ambitiøse, borgerlige kvinder, og hele konceptet er strikket op omkring, at vi skal holde nogle seminarer/konferencer og lære hinanden at kende – helst også over noget god mad og noget vin efterfølgende.

Det adskiller sig fra mange andre netværk ved at være politisk og henvendt kun til borgerlige kvinder. Ikke fordi, der er noget i vejen med at have en anden politisk overbevisning, men fordi det kan være rart at mødes med ligesindede ikke kun karrieremæssigt, men også politisk.

Mange af os af ved at være godt oppe i 20’erne og har trådt vores barnesko ud i ungdomspartierne, men fakitsk er flere og flere uden politisk baggrund begyndt at melde sig på banen – Det er super fedt! I skrivende stund er vi over 300 😀

Hvis det lyder som noget for dig også, så vær ikke for fin til at skrive til mig. Vi vil altid gerne have flere med. Vores næste arrangement er d. 27. februar og handler om den moderne magtfordeling. Det bliver afholdt hos Dansk Erhverv, Børsen og efterfølgende spiser vi på restaurant Umage.

Kravene er at du er kvinde, borgerlig og over 20 år.

// Sara

-. Følg mig på Instagram .-

 

 

 

Older posts