FOLKEMØDE - Klar, parat, djøfstortion!

GÆSTEBLOGGER: “Som ung rund pige har jeg altid…”

Stella Marie Tommerup, 20 år og nu globetrotter med selvtillid:

Da Sara skrev til mig og spurgte, om jeg ville skrive et indlæg til hendes blog, om frihed, blev jeg enormt glad.
Som liberal forkæmper, ville jeg som regel have foretrukket at skrive om frihed i det politiske aspekt. Sådan bliver det dog ikke denne gang. Jeg vil gerne skrive om følelsen af frihed. Det kostede mig 45.000,- og 3 måneder i udlandet, at virkelig indse, hvad frihed for mig er – tid og penge som jeg til enhver tid ville bruge igen, uden tøven!
De første 2 måneder rejste jeg alene i bl.a. Cuba, Jamaica og Canada, og den 3. brugte jeg med en veninde i Thailand.

At rejse gav mig i sandhed den øjenåbner, jeg så stærkt har haft brug for, og som jeg nu higer efter, siden min hjemkomst til Danmark. Mine 3 måneder i verden har været de frieste 3 måneder i mit liv, på trods af kommunisme, kriminalitet, død og ødelæggelse og hvad man ellers vidner i den 3. verden (med en lille smule overdrivelse også). På et politisk plan er det på ingen måde frit, men på et personligt plan (altså oppe bag panden) har man helt frie tøjler, hvilket er den fedeste fucking følelse i verden. Som ung rund pige, har jeg altid haft problemer med mit selvværd, og har altid higet efter andres anerkendelse, som var det mit eneste mål i livet.
Når man bruger tid alene og står over for udfordringer, som ikke bare er dagens lektier, men som er noget a la ‘’fuck, jeg er smidt af i en vejsidekant på Jamaica, hvor folk skyder hinanden for sjov’’, eller ‘’min ven er kidnappet i en bil i Havana’’, så modnes ens sind på en hel ny måde. Jeg fandt ud af, at jeg kunne overkomme disse situationer, og jeg opdagede, at jeg heller ikke havde noget problem med at finde nye venner på mit eventyr. Mine tanker blev sporet ind på ‘’hvem vil jeg egentlig være som person’’, og min konklusion var, at jeg ville være en mere selvsikker udgave af mig selv.
Det gik op for mig, at jeg i mit eget tykke grødhoved lægger forhindringer på min vej, til ingen verdens nytte. Jeg binder mig selv på hænder og fødder, ved konstant at være bange for, ja, mig selv egentlig. Dumt ikke?

I løbet af min tur voksede jeg med mig selv. Jeg blev lukket ind i private hjem, og åbnede op for omverdenen på en hel ny måde. Jeg havde aldrig troet jeg skulle give helt slip, og svinge hofterene til salsafest på Cuba, men det gjorde jeg altså (det var måske ikke så smooth, men hey, videoerne bagefter var sjove!) Alt dette på grund af en total overgivelse af den der ‘’du er ikke god nok følelse’’. For egentlig, så kan jeg jo ikke være god til alting (og slet ikke til salsa. De sagde jeg havde to venstre ben, hvilket betyder jeg er ret dårlig), til gengæld er jeg sindssyg god til at være mig, for hvem fanden skulle ellers være det?
Og hvis nogen svarer ‘’ingen’’, så kan de komme over knæet 😉
Kæmpe selvtillidsagtige frihedknus fra mig!

13493735_10208348244256582_1197078735_o

Stella er 20 år gammel og flytter efter sommer til Århus for at læse statskundskab. Hvis altså ikke hun rejser ud i verden igen 😉

13523677_10208348318378435_145947799_o 13518283_10208348255096853_779603744_o

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FOLKEMØDE - Klar, parat, djøfstortion!