GÆSTEBLOGGER: Frihed i kærligheden

PERSPEKTIV: Zambia kalder menses-oprøret

Jeg sidder her på hotellet efter en lang dag på NAREPs kontor i Lusaka. Blessed og jeg har netop færdiggjort forberedelserne til en to-dages workshop i morgen. Der skal 25 unge ledere adressere og formulere Zambias udfordringer og løsninger. De skal øve sig på, at selvom det for mange kan virke surt at tjene til dagen og vejen, så skal det hele nok gå. For der er en stor del, som vil forandringen i landet. NAREP er en del af løsningen.

Det er heldigt! For ser vi på Zambia helt objektivt, så er det temmelig udfordret. Når regeringer hernede skifter, skifter de gerne hele embedsværket ud – iøvrigt sammen med alle de  planer, der måtte være iværksat, og starter forfra. Den officielle arbejdsløshed ligger på ca. 70 % – uofficielt skyder de lokale det egentlige tal til at ligge på omkring 90%. Heraf er kun 40 % af de 10 % ansat på en formel kontrakt. Det afføder en vanvittig kriminalitet og flad mentalitet. Flad i den forstand, at ingen skyldes nogen noget, og alle andre burde gøre noget – end en selv..

Blessed og jeg diskuterede lystigt men dog bekymrede udsigterne for Zambia her til aften. I erkendelsen af, at de nu igen trykker pengemaskinen i bund, fordi den lokale kwacha er nogenlunde nada værd, og en af de største banker trækker sig helt ud af landet.. Ja, så kan det virke lidt svært at overskue. Som om det man gør ikke rykker noget. I hvert fald ikke rykker nok. Og slet ikke hurtigt nok.

Det modne demokrati, kaldte Blessed det, da jeg fortalte om, hvordan store dele af administrationen i Danmark forbliver ens uanset, hvem der sidder bag rattet. At finansloven kun udgør en minimal del af det egentlige statslige budget, men skaber en massiv portion debat, hvor partierne lystigt positionerer sig – uden iøvrigt at forsøge at slå hinanden ihjel. At arbejdsløsheden er MINIMAL i forhold til Zambia og, at vi har det så godt, at vi lige nu (åbenbart) diskuterer menstruation, som om det var et faktisk problem…

Hun kiggede på mig og smilte nærmest overbærende.. “So basically, you have started inventing problems yourselves, ey?”

Jeg kunne godt selv høre, hvor fjollet det lød, for egentlig synes jeg jo , at Danmark har nogle temmelig alvorlige issues pt., som er temmelig svære at løse (læs: flygtninge/integration, monsteret af en stat, vi har skruet sammen osv). Alligevel orkede jeg ikke lige at snakke flygtningekrise..

For uanset, havde hun jo ret. Vi har det temmelig godt, når vi selv går rundt og opfinder problemer som dagens emne menstruation. Det samme gælder for den skøre nye studenterforening, hvor alle ord er stødende. Og er de ikke stødende, så er de det alligevel?! Sindsygt koncept..

Nå, men her handler det altså lige om tamponerne et øjeblik endnu!

Jeg har aldrig følt et tabu over menstruation. Og faktisk har jeg svært ved at komme i tanke om at have mødt mænd på min vej, som ikke er cool med, køber tamponer/smertestillende til, har forståelse for, tager hensyn på arbejdspladsen for, køber kage til (!!), indsætter nusseassistance på lænden, *indsæt selv noget mere* overfor konceptet. Det er heller aldrig faldet mig ind, at andre skal have en holdning til min menstruation, som det lige nu afkræves af alle i den offentlige debat.. Altså jeg mener. Det er virkelige ikke så vigtigt for mig, hvis nogle mennesker synes det er ulækkert. Det må de da selv lægge og rode med.. Og jeg er da ligeglad med om farven, de bruger i reklamen er lilla, grøn eller rød. De skal demonstrere, at lortet kan suge væsker til sig, så dem af os, der ikke har lyst til at have røde pletter på tøjet, kan undgå det (synes faktisk det er temmelig svært at få af, så har en fribløder et tip, så modtager jeg det med kyshånd).

Så inden vi kommer for godt i gang med en, i min verden, ikke-debat. Skulle vi så ikke lade være med at opfinde problemer for os selv og huske lidt perspektiv…. Mit udvides i hvert fald her i Zambia atter engang, og det er sku lidt for skørt at vende blikket hjem til den form for kamp.


zm

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GÆSTEBLOGGER: Frihed i kærligheden