Føler mig let som en fjer...

GÆSTEBLOGGER: Frihed i kærligheden

Da Sara bad mig lave dette indlæg, havde jeg lige sat mig i en bil på vej til Aabenraa for at holde endnu et oplæg. Jeg brugte derfor bilturen på at overveje, hvad frihed er for mig i det personlige liv. For er man overhovedet fri, når man har en pakket kalender? Når man har en kæreste i Aarhus, den nærmeste familie på Fyn og selv bor i København?

Når den ene uge tager den anden og per definition efterlader en med en snert af dårlig samvittighed over alle de ting, man nu ikke nåede? Min lange køretur gav mig den tid, jeg ellers så sjældent har til rigtigt at mærke efter. Jeg har tidligere boet med min gymnasiekæreste i en lejlighed i Odense. Forholdet holdt ikke – nok mest fordi vi var for unge og udviklede os i hver vores retning. Siden dengang har det været svært for mig at falde rigtigt til ro. Som meget udadvendt kvinde stifter man bekendtskab med mange forskellige mennesker i løbet af ganske kort tid, og alligevel har jeg ikke haft den tro på, at et parforhold kunne rumme et stort ego med behov for anerkendelse og med krudt i røven for nu at sige tingene uden indpakning. Jeg havde svært ved at forestille mig, hvem der skulle kunne rumme hende, der ikke kan holde kæft og derfor til tider må tage gevaldige tæv for det. Jeg havde det stramt ved tanken om, at han nu “var ligesom alle de andre.” Jeg kan nogle gange stadig få det fysisk skidt ved tanken om at være låst fast i sådan en remoulade-forhold med madplan og fast vaskedag. Jeg fungerer ikke i faste sovetider og mener, at spontanitet og eventyr er en del af livet, som aldrig må blive taget fra mig.
Da jeg mødte min nuværende kæreste, Nicolaj, skulle jeg holde et oplæg til Venstres Ungdoms introkursus. Indrømmet – jeg orkede ikke! Introkursister fungerer bare bedst efter de 3 første genstande, for indtil da er de noget nervøse ved situationen, og det forstår man jo også godt. Jeg havde liret mit politikområde af med vanlig charme, der ikke efterlod meget diskussion i plenum, indtil en kæk kursist helt nonchalant stillede mig et kringlet spørgsmål. Mit forsøg på klassisk politisk udenomssnak blev gennemskuet, og jeg synes faktisk, han var lidt småirriterende. Og lidt sød. Mest med småirriterende! Vi fastsatte med at ses – vi kunne faktisk ikke lade være. De dumme tanker og kvælningsfornemmelser opstod, for hvad hvis hans primære forhold var at begrænse mig i det, jeg havde lyst til? Misforstå mig ikke, jeg er stærkt monogam! Men hvad med alle de andre ting, som giver mig energi? Ville det overhovedet fungere at have en travl hverdag og et forhold 300 km væk?

13052653_10208207562300019_1537314325_o

Nu her et år efter kender jeg efterhånden svarene på langt de fleste af mine spørgsmål. Dermed ikke sagt at den så er lukket her, for man er vel kvinde, og der opstår nye bekymringer hele tiden. Frihed i kærligheden er for mig at turde give sig hen, fordi man netop derved kan få i pose og i sæk. Hele livet har folk fortalt mig, at man ikke kan blæse og have mel i munden, ikke sætte sig mellem to stole… det går da egentlig meget godt! Frihed i kærligheden er at have tillid til hinanden, så man trygt kan sove, mens den anden er i byen. Frihed i kærligheden er at turde åbne op og have nogle ønsker til, hvordan man gerne vil have det. Frihed er, at man nogle gange godt kan føle sig “lille”, fordi man giver sig hen, og fordi man for længst har overskredet sin comfortzone. Frihed i kærlighed er at give den anden mulighed for at knuse ens hjerte men stole på, at han aldrig ville gøre det.

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Føler mig let som en fjer...