Overgreb er ALDRIG din skyld!

Dåb – skal, skal ikke?

Her i weekenden har Jens og jeg været på tur i Randers og Viborg hos vores familier. Det var megahyggeligt, at se dem alle så hurtigt efter jul 🙂

Det hele skyldes, at lille Jens, min nevø, skulle døbes i går. Det kunne vi naturligvis ikke gå glip. Både fordi min Jens var så helt fantastisk stolt over, at Jens og Jens nu skal dele navn, og selvfølgelig også den mere åbenlyse, at det jo er min søsters lille dreng – så jeg kan jo ikke ikke være der!! 😀

Min familie har meget blandede følelser om kirken og det at blive døbt. Marie, min niece på 6 har netop meldt op, at hun altså tror på Gud og var noget forarget over, hvorfor hendes mor dog ikke havde sørget for dåb osv, da tid var… Tsk Tsk. Alt imens hendes storebror synes bibelhistorierne er drabelige og vel nærmest som udgangspunkt betegener tro på noget overjordisk som ren overtro.

Alle vi voksne er et sted midt imellem, vil jeg tro.. Det med tro, kan jo ærlig talt være lidt svært.. Jeg ved i hvert fald, at jeg selv har været gennem både en bedrevidende ateistisk fase, en buddistisk fase og nu en skabs-kristen fase…

For ærligt, så tror jeg på mere mellem himmel og jord. Jeg er bare ikke lige overbevist om, hvad det lige er.. Og ja, som år er gået, er det min kulturarv, der har indhentet mig, vil jeg tro 😉 Det selvom præsten til selve dåben fik smurt ekstra tykt på med vendinger om, at man ikke skal fornøje sig, men i stedet nøjes – Det er jo et og samme ord, må man forstå for at få frelse……

Fabelhistorier eller ej, så er det rart, at noget af og til ikke er helt, som det syner. At nogen tænker på den højere mening. Det håber jeg virkelig med alt det rod, vi i øjeblikket byder hinanden rundt i verden. Derfor forstår jeg også alle, de lader sine børn døbe i håbet om at skabe en god start på livet på den måde.

Alligevel er jeg vildt uafklaret… Men måske det kommer med alderen. Det var i hvert fald en skøn dag, så det taler jo unægteligt for 😉IMG_0077 IMG_0075 IMG_0078 IMG_0013

1 kommentar

  • Det er en svær en .. Jeg er heller ikke som sådan troende, men har det på samme måde som dig:” at jeg tror der er mere mellem himmel og jord” jeg tror på noget, men er ikke helt sikker på præcis hvad det er :relieved: Jeg VIL have mine komende børn døbt (min kæreste mener ikke det er nødvendigt og min papsøn er ikke døbt) Jeg er meget traditionel og værner om mine/danske traditioner og værdier – har fundet ud af med alderen at det er vigtigt for mig. Så tror mest det er det der gør at jeg vil have mine børn døbt, for mig der virker det helt underligt/forkert ikke at skulle døbe mine børn haha :joy:

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overgreb er ALDRIG din skyld!