Børn og det der...

Tanker fra en jul med familien

Vi har haft den dejligste jul i min familie i år! Min søster er for kort tid siden flyttet til Odense i et mindre palads, hvor der er plads til unger og os andre, uden vi river hovedet af hinanden – i hvert fald ikke på grund af pladsmanglen that is.

Det virker af og til som om det hvert år kommer bag på os alle, men vi er en meget larmende familie. Det er faktisk noget af det, jeg bedst kan lide. Og nogle gange bedst akn lide at hade. Det er mange store armbevægelser, mange holdninger, store temperamenter og endnu højere grin, som fylder juledagene hjemme hos os. De, der har giftet sig ind i tsunamien, lærer nok aldrig helt at forstå bølgegangenes dynamik, men vi gør, så det’ okay 🙂

Som altid starter vi lidt for sent med at pakke de første gaver op. Mine søskende og jeg har tudset rundt med asti og vin, mens mine forældre og svoger kommer til frokost.. Allerede der er ungerne ved at sprænge i luften. For det er snart jul. Men først skal vi være sammen. Spise, hygge, spise lidt mere, danse og synge om træet og SÅ kommer gaverne.. Endelig!

Før vi har set os, er vi alle fire stykker and, en håndfuld brunede kartofler og en halv skål sovs rigere. Og godt med vin til. Sådan som vi kan lide det…

Vi droppede kirken for snart mange år siden.. Ingen af os har nogen speciel tilknytning til kirken til hverdag, så hvorfor lade som om, når det er jul. Vores jul handler om hyggen.. Og sovsen, ej at forglemme 😉 Når jeg tænker over det, er det kendetegnende for meget af det min familie laver sammen – altså hyggen!

For de store armbevægelser handler jo ikke kun om temperament og larm. Det handler lige så meget om at sige, vitale sammen, kramme, lege og hjælpes ad.

Der er samtidigt noge helt specielt ved at gå rundt op og ned af det nærmeste du kommer din egne kloner i flere dage i streg. Som min søster siger:”Jeg ser mig selv i ALT, ALT, hvad I gør.. Det er jo sygt“. Og ærlig talt, så er det ret komisk. For når en af os bliver sur, laver sjov, er pigefornærmet eller bare tygger sin mad på en bestemt måde, så ved de andre præcist, hvad der foregår oppe i personens hovede.. Det kommer der virkelig mange gode grin ud af.

I 2015 blev jeg for alvor klar over, at det ikke er en naturlighed, at man vil hinanden på den måde, som vi vil. At man i nogle familier ikke oprigtigt kan lide og kærer sig for hinanden. Årets store åbenbaring. Derfor satte jeg måske også ekstrameget pris på de skøre øjeblikke i år!

Vi blev samtidigt enige om, at billedet illustrerer vores temperament virkelig fint XDFullSizeRender (1)

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn og det der...