Nye skobasser O:)

Modsat hvad min bankrådgiver ville anbefale har jeg har jeg besøgt sommerudsalget 😀 Jeg bliver altid møgbegejstret for, hvad man kan finde på den her tid. For som min mor siger “Der er ingen, der gider kører efter 20 % – nej 70 %, det rutter” – og det er jo temmelig sandt!

Om end de her sandaler kun var nedsat med 40 %, så føler jeg, at jeg har gjort et kup. De skal følge mig hele sommerferien!!

13699354_10153966984713500_2143641234_o

13820753_10153966989583500_523439238_n

Normalt ville jeg ikke lige have dem på med nylonstrømper, men synes alligevel det er nemt at se, hvor fiiiine de er  😀

Du kan finde den online her !

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
   

Chill-terapi i det jyske

Jeg har tilbragt de sidste par dage i Viborg, hvor jeg oprindeligt kommer fra. Det er her jeg kobler bedst af. Et par dage hvor eneste aktivitet er at kigge på smukke blomster i mine forældres kolonihave eller sejle rundt i deres skønne nye båd. Terapi på højt plan 🙂 Derfor har I heller ikke lige hørt noget fra mig de sidste par dage O:) Men se lige hvor smukt der er i lille Viborg. Billedet nedenfor er fra Borgvold (vi havde begivet os ud på isjagt)

13720520_10153966174303500_137755550_o 13728524_10153966174068500_2100368184_o 13692251_10153966173893500_1908803689_o 13709539_10153966173818500_1032499057_o

I morgen er jeg tilbage i det københavnske, hvor jeg skal til afskedsfest hos en veninde, der rejser et halvt år til Zimbabwe. Det skal nok blive fuldt og sommerfestligt !!

Gak og billeder på snappen – Jeg hedder Sararbaek  😀

 

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

FASE 3 I JOBSØGNING: A-kasse og dagpenge

Som nyudannet taler ingen om det, men jeg forestiller mig alle tænker på det. Det har i hvert fald fyldt meget for mig. Dagpenge.

Tanken om at komme på dagpenge og skulle på girafkurser hos et jobcenter, sende bestemt antal ansøgninger og i det hele taget blive tjekket rigtig meget i alt, hvad man foretager sig.. Det er ikke lige mig. Jeg forstår godt, at det er en nødvendighed, så man er sikker på, folk står klar til at hoppe på et job, når det kommer, men jeg har aldrig haft det nemt med regler og kasser, og det gælder altså også her.

Til min overraskelse har det ikke været så svært at få styr på dagpenge for juli måned. Jeg har valgt, at jeg vil modtage dagpenge, fordi jeg har sagt mit mine studiejobs op. Og jeg skal jo for filan betale mine regninger. Det er dog ikke min intention at blive på dagpenge. Ja faktisk er jeg fortrøstningsfuld omkring at jeg finder mig et job, inden panikken for at gå og trille tommelfingre kan nå at brede sig i min krop.

Alligevel vil jeg lige dele mine erfaringer med at hitte ud af systemet. Det kunne jo være, det så blev nemmere for dig, skulle du en dag stå i samme situation. Så her kommer tre læringer for mig.

Fase 3

Baggrunden til billedet er fundet på Freepik

  1. A-kasse og jobnet taler ikke nødvendigivis sammmen. Nogen gange gør de. Men ikke altid. Derfor er det smart at have en kontakt begge steder temmelig hurtigt, så den direkte mailkorrespondance om dokumenter, der skal bruges det ene og det andet sted hurtigt kan finde vej. Jeg blev temmelig hurtigt kontaktet af en fra a-kassen, hvor ved jobnet ringede jeg selv, da jeg skulle melde ferie
  2. Jobannoncerne inde på jobnet er ikke sådan nogle trælse nogle. Jeg har ikke selv haft brug for at søge dem, men man skal gå ind og kigge dem igennem, og der var til min store overraskelse mange, som lød virkelig fede. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor det kom sådan bag på mig, men det var ikke desto mindre et glædeligt fund 🙂 Så jeg tænker, står man og skal sende de to ansøgninger om ugen så er det faktisk et godt sted at starte jagten.
  3. Ikke alting skal give mening i sådan et system, og det er en god ide lige at slutte fred med fra starten. Hvis du fx får et job men måneden ud stadig er på dagpenge, så skal du stadig søge jobs. Ingen ved helt hvorfor, men sådan er det bare. Jeg forestiller mig det er sådan, det er med systemer. Temmelig tidskrævende, ikke designet til at være fleksible men derimod til opgave at proppe folk i kasser. Og ja, vil man være en del af det, så er det reglerne. I hvert fald for nu. Heldigvis tog det mig ikke så lang tid at hitte ud af de forskellige ting, og hvis du ender i samme situation, så må det sidste råd være at have lidt tålmodighed 🙂

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
   

Fred forhuden

Debatten om omskæring af drengebørn kører lige nu på højt blus.. Selvom det er agurketid for den politiske sæson, er det heldigt, vi kan rette fokus på emnet. For det er mig en gåde, hvorfor det i dag er a’ok.

Mange omskærer deres drengebørn fra de er helt helt små, og ‘undskylder’ det med religiøse traditioner og forsikringer om, at alting foregår på en ordenligt facon. For mig ændrer det dog ikke på, at omskæring af små poder, der end ikke har lært at sige ‘mam’, er helt grundlæggende forkert.

Fortalere mener, at det op til forældrene, fordi barnet jo sådan set er deres. Alligevel er jeg forundret over, at religion og tradition kan overskygge barnets ret til sin egen krop – især når barnet endnu ikke er i stand til selv at sige til og fra. For det er jo netop problemet. Barnet har ikke en chance for selv at tage stilling til, hvad han synes er rigtigt eller forkert. Og når først snittet er lagt, kan det aldrig gøres om – skulle nogen fortryde. Samtidig holder vi os i andre debatter om religiøse traditioner fx stening, homoseksualitet og afhugning af lemmer ikke for fine til at sætte en rationel streg i sandet. Og det skal vi heller ikke her. For det er ikke okay at stene kvinder, det er ikke okay at hugge hænderne af folk, og det er ikke okay at omskære drengebørn, før de selv kan vælge til og fra.

Derfor håber jeg meget på, at det kan lykkes de 9 uf af hver 10. danskere, der ønsker at forbyde rituel omskæring, som minimum får skabt mulighed for en aldersgrænse for det.

Hvis du synes debatten er spændende og har lyst til at blande dig, kan du kigge ind på Intact Danmarks facebookside.

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Skal et parforhold bestå IKEA-testen?

Forleden var jeg i IKEA. For som i alle andre, om end beskedne, husholdninger, mangler der jo af og til et eller andet. For os var det særligt nye tallerkener. Vi har nemlig fået en minivaskemaksine, og til stor frustration passede vores gamle ikke i den. De var simpelthen for brede. Temmelig irriterende, når man lige troede, at opvask i hånden skulle være fortid! Nå, men tilbage til IKEA turen.. Det fik mig nemlig til at huske, hvordan flere par i mit facebook-feed jubler over, at de kan gå i IKEA med deres udkårne og samtidig kom jeg til at undre mig over, hvorfor i alverden det er så vigtigt? Altså det med IKEA-turen, ikke tallerkenerne.

Her i hytten er det velkendt, at jeg synes det er møghyggeligt, mens min kæreste betragter IKEA som åbningen til helvede på jord. Og her taler vi endda om, at deres kødboller trækker op i ligningen. Med det in mente, tænkte jeg, at det mest naturlige i verden ville være, at jeg tog derud uden ham. For vi er jo et hold her. Et hold, der hjælpes ad, når vi hver især har ting, der er svære, ting, vi ikke bryder os om eller ting, den ene er bedre til end den anden. Det er jo derfor vi er to, tænker jeg. To, der ikke er ens. Fordi vi så kompenserer hinanden og kan klare hele verden (jaja, flødefløde :P).

Skal jeg være komplet ærlig, havde jeg nok i de tidlige år af vores forhold tvunget ham med, men nogen burde have givet mig rådet: Lad være 🙂 For hvorfor i alverden skal man trække hinanden gennem ting, man ikke bryder sig om, bare fordi man er kærester? Det er vel netop, når man elsker hinanden, at det ikke burde være sådan?

I stedet spurgte jeg min veninde Stella (hende I hilste på her: “Som ung, rund pige har jeg altid…”), om hun ville med.  Det ville hun gerne, og vi havde en drønhyggelig tur, hvor vi fik rodet hele butikken i bund for spændende sager.

Da jeg kom hjem var mit parforhold indtakt og lykkeligt, også selvom vi testede det med en tur i IKEA 😉

13681722_10153948073738500_1382581344_o

13662403_10153948073698500_1950065983_o

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

FREAKING FÆRDIG!

Så skete det endelig! Jeg er færdig som studerende fra CBS. Eller dvs jeg var oppe og forsvare mit speciale i forrige uge, og jeg har simpelthen ikke nået at fejre det med jer endnu. Det endte med et 10 tal for min opgave, så det er jeg slemt tilfreds med 😀

Her er en lille billedkavalkade af morgenen – fyldt med champagne, blomster og godtfolk <3 (indrømmet, dem blev der ikke taget nogle billeder af – hokus pokus Sara i fokus XD)

13522069_10153562176981160_401570696301941790_n 13633396_10153945984133500_690997621_o
13646964_10153945984203500_77008167_o 13621554_10153945984113500_1350226046_o

13589191_10153945984218500_359159894_o

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
   

Fase 2 i jobsøgningen: Personlig adfærdsprofil

Når man sidder med hovedet begravet i ansøgninger, så er der ikke noget federe (fandt jeg ud af), end at blive gjort lidt mere opmærksom på, hvilken fisk man lidt mere præcist er i arbejdslivet og personligt. Individuals tilbyder at lægge adfærdsprofiler for nyuddannede og andet godtfolk, og den oplevelse vil jeg simpelthen også lige dele med jer – for det var temmelig fedt.

13639656_10153945933028500_45283102_o

Individuals holder til i det fine lille kvarter i Magstræde, og Ida, som var min rådgiver derinde, sendte mig til en start en test over mail, som går dorud for profilafdækningen. Ikke en af de der sindsvagt lange nogen, men en der er tilpas længde, så man ikke begynder at kede sig undervejs. Her skulle jeg ranke fire forskellige udsagn efter, hvad jeg er mest og mindst, og dernæst to udeladte udsagn efter mest og mindst. Svarerne blev sendt til Ida, som derefter genererede en adfærdsprofil af mig.

13639744_10153945933063500_51481901_o

Med mappen i hånden kunne vi gå i gang, men først skulle vi se lidt på min egen opfattelse af, hvordan jeg er. det er det, I kan se på kortene og terningerne nendenfor.. Og mindsandten om min mavefornemmelse ikke havde nogenlunde ret. For da vi bladrede gennem profilen, som er en udvidet DISC-model, så var der meget, som lå i tråd med min egen opfattelse – heldigt, kan man sige. Men forskellen på dette og en normal DISC analyse er, at den opdeler de fire felter i yderligere to felter, der forklare mere om, hvordan man er inden for det specifikke felt.. Og egentlig var det uhyggeligt lidt, som jeg ikke kunne se mig selv i.

13633369_10153945933093500_815763384_o

Efterfølgende gik Ida igennem de forskellige, for der er naturligvis også bagsider og opmærksomhedspunkter for mig, og det var her, jeg virkelig følte, at min egen opfattelse blev prøvet af. Vi talte både om nutiden men også meget om fremtiden, og jeg blev opmærksom på nogle af de ting, jeg med fordel kan fokusere mere energi på for at blive endnu bedre.. Som andre måske også har det, har jeg svært ved at vise sårbarhed som en del af mit professionelle selv, og vi tale meget om, hvordan sårbarhed kan vendes og bruges som en styrke i ens arbejde og samarbejde med andre..

13662584_10153945933048500_49999299_o

Nedenfor ser I det bagsiden af hver af de fire typer. Så er man udpræget det ene eller andet, kan man tale med rådgiveren om, hvordan man kan bruge det positivt eller arbejde med at styrke andre sider af en selv. Jeg har talt meget med min kæreste om resultaterne også. Det var sindsygt værdifuldt, fordi han kender mig allerbedst og ligesom kunne sætte ord på, hvad opfattelsen af mig udefra er i relation til min egen. Hvis du får lavet en test nogensinde af denne art, så vil jeg anbefale at gøre det samme. Det kommer der virkelig nogle sjove snakke ud af 🙂
13589090_10153945933088500_2042484211_o

Efter den første konsultation tog jeg hjem og tyggede på det hele. I hæftet er der mange sider, som udpensler, hvordan man er generelt, hvordan ens arbejdsadfærd er og hvilke elementer fra hver af de fire grene, man har og hvordan det påvirker folk omkring en og en selv i livet.

Efterfølgende har jeg været oppe ved Ida igen og vi skal faktisk også mødes igen efter sommer for at se, hvor langt og hvordan jeg har arbejdet med de ting, vi har talt om. Jeg glæder mig helt vildt, og det har været guld værd her i jobsøgningen.. Så står du selv og søger job eller har brug for lidt pep eller selvransagelse, så hop afsted. De har et sommertilbud lige nu, ved jeg.. så hvorfor ikke 😀

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Mafia not so much, men til gengæld

I fuld galop afsted til mafiamiddag i lørdags. Det viste sig sig ikke at være et spørgsmål om mord, men nærmere en udgave af triv, vi skulle være med i.

Konceptet gik ud på at vi gennem 6 retter skulle spille vores personligheder og forsøge at svare på spørgsmål om mafiaen i 30’erne.. Ingen af os var imponerende ud i mafia paratviden, men vi fik til gengæld virkelig lækker mad og vin.

Som den torsk jeg er, glemte jeg billeder af maden, men det var friturestegte risottoboller, blæksprutteringe, let salat, pastaret med ost, rejer i hvidløg og hjemmelavet pistacie-is med hindhærsnask.

13499788_10153913231993500_1951810688_o

13555978_10153913231913500_643972822_o 13517839_10153913231968500_1205254162_o 13555659_10153913232013500_360723042_o

Så selvom der ikke var nogen mordgåde, havde vi en virkelig hyggelig aften 😀

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Fase 1 i jobsøgningen: Jobagenter – skal/skal ikke?

Okay, nu er jeg så i gang… Ja med det dersens jobsøgning. Sikke et projekt.

Min veninde, der arbejder på CBS fortæller mig, at alene på CBS bliver 3000 færdige med deres speciale i juni i år….

via GIPHY

Så jobjagten er for mit vedkommende intensiveret…
Det første vi møder som jobsøgende er muligheden for at lave en masse agenter, så vi automatisk får mails, der er rettet mod os med jobs, der faktisk er relevante. Jeg tænkte til en start, at det ville være et smart koncept, fordi jeg så ligesom kan holde styr på det hele. I stedet er det endt med at stresse mig lidt i hverdagen, fordi der virkelig kommer mange af dem, og hver af dem har så mindst 10 stillinger, som alel på den ene eller anden måde kunne være relevante.. Dybt uoverskueligt.

SÅ!

I stedet for at give op, har jeg nu lavet en rutine, der virker for mig.

Jeg har stadig mit ene studiejob og mine mange daglige gøremål med udviklingsarbejde her og der. Derfor er det urealistisk at tro jeg kan skrive ansøgninger hver dag. I stedet har jeg aftalt med mig selv,a t 5 ansøgninger om ugen er ‘job well done’. Det er overskueligt, men alligevel sådan, at der altid er lidt ude i verden. om jeg altid lige når det, det må vi se, men i hvert fald synes jeg ambitionen, som er tyvlånt af mine veninde, fra da hun søgte job, er rigtig fin.

Når jeg så skal udvælge de her fem, så tager jeg hver dag og kigger på en jobside i stedet for at kigge ALLE opslag igennem på alle sider. Det bliver jeg i hvert fald snotforvirret af. Fx gik jeg i går ind på Kforums jobside og fandt frem til fem stillinger som kunne være spændende for mig. Her valgte jeg den med den korteste frist til og gik så i gang med skribleriet. I løbet af en time havde jeg en ansøgning, og får det ikke skal være løgn, fik jeg i løbet af en time mere skrevet endnu en… Ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg sådan havde lyst til også at søge den stilling,  så skete det helt af sig selv, selvom det altid er lidt hårdt at komme i gang.

Det kan måske virke lidt kynisk at skelne dem ift ansøgningsfrist, men for mig er det blevet en måde at prioritere, fordi jeg med det tempo her alligevel kommer til at søge en del stillinger, ja som minimum jo de fem der om ugen. Så giver det et tidsfokus ud fra den pulje af interessante opslag, som der er.

Den næste dag tage rjeg så fx et kig inde på jobindex, og laver samme først søgning og dernæst prioritering… Af og til vender jeg tilbage til nogle jeg fandt dagen før, men kun hvis jeg virkelig kan mærke det var noget. For min oplevelse er, at er man ikke lidt hård i prioriteringen, ja så kan man ende med at bruge flere timer på at læse jobansøgninger.. Og det er der jo ingen, som får job af..

Og siden jeg begyndte på det lille prioriteringstricks, så er der faldet både et par ansøgninger og et par samtaler af træet. Så er jeg ligesom i gang 😀

 

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
   

Til middag hos… Mafiaen

Lørdag byder på spas og løjer for mit vedkommende. I dag skal vi nemlig til middag hos mafiaen aka. udklædningsfest 😀

Jeg har ingen ide om, hvad det ender i, men både min kæreste og jeg har fået tildelt roller ligesom alle de andre gæster, og så er mit bud at det er en form for middags-cluedo – sådan ‘Hvem har slået hvem ihjel’-ish.

13509562_10153908861743500_1539379399_o 13499460_10153908861798500_177559906_o 13517974_10153908861648500_2141123670_o

Anyways, jeg har fundet mit bedste 30’er outfit frem til anledningen med en pencil skirt, mid heels og ikke mindst gang i krøllejernet og hårnålene, så jeg forhåbentlig ender som en moderne udgave af det her:

341e0b0329734c1ea8ed3b0ad2af397f

Ja okay, who am I kidding.. Med mindre jeg tømmer flere oceaner af skum og hårlak, så kommer min krøller nok ikke til at blive siddende sådan der. Men heldigt jeg har et par timer til at prøve 😀

Det skal i hvert fald nok blive en sjov aften, hvad end det så går ud på – Stay tuned!

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

GÆSTEBLOGGER: “Som ung rund pige har jeg altid…”

Stella Marie Tommerup, 20 år og nu globetrotter med selvtillid:

Da Sara skrev til mig og spurgte, om jeg ville skrive et indlæg til hendes blog, om frihed, blev jeg enormt glad.
Som liberal forkæmper, ville jeg som regel have foretrukket at skrive om frihed i det politiske aspekt. Sådan bliver det dog ikke denne gang. Jeg vil gerne skrive om følelsen af frihed. Det kostede mig 45.000,- og 3 måneder i udlandet, at virkelig indse, hvad frihed for mig er – tid og penge som jeg til enhver tid ville bruge igen, uden tøven!
De første 2 måneder rejste jeg alene i bl.a. Cuba, Jamaica og Canada, og den 3. brugte jeg med en veninde i Thailand.

At rejse gav mig i sandhed den øjenåbner, jeg så stærkt har haft brug for, og som jeg nu higer efter, siden min hjemkomst til Danmark. Mine 3 måneder i verden har været de frieste 3 måneder i mit liv, på trods af kommunisme, kriminalitet, død og ødelæggelse og hvad man ellers vidner i den 3. verden (med en lille smule overdrivelse også). På et politisk plan er det på ingen måde frit, men på et personligt plan (altså oppe bag panden) har man helt frie tøjler, hvilket er den fedeste fucking følelse i verden. Som ung rund pige, har jeg altid haft problemer med mit selvværd, og har altid higet efter andres anerkendelse, som var det mit eneste mål i livet.
Når man bruger tid alene og står over for udfordringer, som ikke bare er dagens lektier, men som er noget a la ‘’fuck, jeg er smidt af i en vejsidekant på Jamaica, hvor folk skyder hinanden for sjov’’, eller ‘’min ven er kidnappet i en bil i Havana’’, så modnes ens sind på en hel ny måde. Jeg fandt ud af, at jeg kunne overkomme disse situationer, og jeg opdagede, at jeg heller ikke havde noget problem med at finde nye venner på mit eventyr. Mine tanker blev sporet ind på ‘’hvem vil jeg egentlig være som person’’, og min konklusion var, at jeg ville være en mere selvsikker udgave af mig selv.
Det gik op for mig, at jeg i mit eget tykke grødhoved lægger forhindringer på min vej, til ingen verdens nytte. Jeg binder mig selv på hænder og fødder, ved konstant at være bange for, ja, mig selv egentlig. Dumt ikke?

I løbet af min tur voksede jeg med mig selv. Jeg blev lukket ind i private hjem, og åbnede op for omverdenen på en hel ny måde. Jeg havde aldrig troet jeg skulle give helt slip, og svinge hofterene til salsafest på Cuba, men det gjorde jeg altså (det var måske ikke så smooth, men hey, videoerne bagefter var sjove!) Alt dette på grund af en total overgivelse af den der ‘’du er ikke god nok følelse’’. For egentlig, så kan jeg jo ikke være god til alting (og slet ikke til salsa. De sagde jeg havde to venstre ben, hvilket betyder jeg er ret dårlig), til gengæld er jeg sindssyg god til at være mig, for hvem fanden skulle ellers være det?
Og hvis nogen svarer ‘’ingen’’, så kan de komme over knæet 😉
Kæmpe selvtillidsagtige frihedknus fra mig!

13493735_10208348244256582_1197078735_o

Stella er 20 år gammel og flytter efter sommer til Århus for at læse statskundskab. Hvis altså ikke hun rejser ud i verden igen ;)

13523677_10208348318378435_145947799_o 13518283_10208348255096853_779603744_o

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

FOLKEMØDE – Klar, parat, djøfstortion!

Tiden er inde til den helt store folkefest.. Eller det vil sige.. Den helt store Djøf-fest 😉

Det er nemlig blevet tid til Folkemøde på Bornholm, og som politisk aktiv, glæder jeg mig som et lille barn til at komme afsted. I år skal jeg afsted med CISV Danmark. Det er min gamle arbejdsplads, og de har ikke nogle arrangementer, men har meget på hjerte, som vi skal sørge for at få spredt budskabet om.

Udover CISV skal jeg mødes med nogle besøgende fra Kenya, spise forenings-gullash hos DUF, til den altid festlige og overfyldte havereception hos Rud P, besøge de Konservatives skonnert torsdag aften.. Og meget meget mere forhåbentligt. Har ingen ide om, hvordan jeg skal nå det hele (der er nogle og 3000 arrangementer), men jeg glæder mig. Sidste år gik tiden jo med valgkamp herhjemme og i de år før, har jeg ofte haft eksamener lige efter. Men i år – ja der skal jeg hygge rundt i gratis øl og fede politiske samtaler !!

Indtil videre ser det ud til, vi kommer til at drukne lidt, men jeg skal ud i dag og finde det helt rigtige gear, så jeg kan holde mig varm uden at ligne en børnehavepædagog på tur – om det kan lade sig gøre, det må tiden vise. Heldigvis skal vi bo i et hus og ikke i telt. Det er da en lille sikkerhed for, at det nok skal blive okay 😀

Som I kan se på billederne, så har de foregående år været helt igennem succesfulde særligt på ølle-bøllefronten XD


fm2 fm1 fm9 fm7 fm5 fm4

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-