GÆSTEBLOGGER: “Som ung rund pige har jeg altid…”

Stella Marie Tommerup, 20 år og nu globetrotter med selvtillid:

Da Sara skrev til mig og spurgte, om jeg ville skrive et indlæg til hendes blog, om frihed, blev jeg enormt glad.
Som liberal forkæmper, ville jeg som regel have foretrukket at skrive om frihed i det politiske aspekt. Sådan bliver det dog ikke denne gang. Jeg vil gerne skrive om følelsen af frihed. Det kostede mig 45.000,- og 3 måneder i udlandet, at virkelig indse, hvad frihed for mig er – tid og penge som jeg til enhver tid ville bruge igen, uden tøven!
De første 2 måneder rejste jeg alene i bl.a. Cuba, Jamaica og Canada, og den 3. brugte jeg med en veninde i Thailand.

At rejse gav mig i sandhed den øjenåbner, jeg så stærkt har haft brug for, og som jeg nu higer efter, siden min hjemkomst til Danmark. Mine 3 måneder i verden har været de frieste 3 måneder i mit liv, på trods af kommunisme, kriminalitet, død og ødelæggelse og hvad man ellers vidner i den 3. verden (med en lille smule overdrivelse også). På et politisk plan er det på ingen måde frit, men på et personligt plan (altså oppe bag panden) har man helt frie tøjler, hvilket er den fedeste fucking følelse i verden. Som ung rund pige, har jeg altid haft problemer med mit selvværd, og har altid higet efter andres anerkendelse, som var det mit eneste mål i livet.
Når man bruger tid alene og står over for udfordringer, som ikke bare er dagens lektier, men som er noget a la ‘’fuck, jeg er smidt af i en vejsidekant på Jamaica, hvor folk skyder hinanden for sjov’’, eller ‘’min ven er kidnappet i en bil i Havana’’, så modnes ens sind på en hel ny måde. Jeg fandt ud af, at jeg kunne overkomme disse situationer, og jeg opdagede, at jeg heller ikke havde noget problem med at finde nye venner på mit eventyr. Mine tanker blev sporet ind på ‘’hvem vil jeg egentlig være som person’’, og min konklusion var, at jeg ville være en mere selvsikker udgave af mig selv.
Det gik op for mig, at jeg i mit eget tykke grødhoved lægger forhindringer på min vej, til ingen verdens nytte. Jeg binder mig selv på hænder og fødder, ved konstant at være bange for, ja, mig selv egentlig. Dumt ikke?

I løbet af min tur voksede jeg med mig selv. Jeg blev lukket ind i private hjem, og åbnede op for omverdenen på en hel ny måde. Jeg havde aldrig troet jeg skulle give helt slip, og svinge hofterene til salsafest på Cuba, men det gjorde jeg altså (det var måske ikke så smooth, men hey, videoerne bagefter var sjove!) Alt dette på grund af en total overgivelse af den der ‘’du er ikke god nok følelse’’. For egentlig, så kan jeg jo ikke være god til alting (og slet ikke til salsa. De sagde jeg havde to venstre ben, hvilket betyder jeg er ret dårlig), til gengæld er jeg sindssyg god til at være mig, for hvem fanden skulle ellers være det?
Og hvis nogen svarer ‘’ingen’’, så kan de komme over knæet 😉
Kæmpe selvtillidsagtige frihedknus fra mig!

13493735_10208348244256582_1197078735_o

Stella er 20 år gammel og flytter efter sommer til Århus for at læse statskundskab. Hvis altså ikke hun rejser ud i verden igen ;)

13523677_10208348318378435_145947799_o 13518283_10208348255096853_779603744_o

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
   

FOLKEMØDE – Klar, parat, djøfstortion!

Tiden er inde til den helt store folkefest.. Eller det vil sige.. Den helt store Djøf-fest 😉

Det er nemlig blevet tid til Folkemøde på Bornholm, og som politisk aktiv, glæder jeg mig som et lille barn til at komme afsted. I år skal jeg afsted med CISV Danmark. Det er min gamle arbejdsplads, og de har ikke nogle arrangementer, men har meget på hjerte, som vi skal sørge for at få spredt budskabet om.

Udover CISV skal jeg mødes med nogle besøgende fra Kenya, spise forenings-gullash hos DUF, til den altid festlige og overfyldte havereception hos Rud P, besøge de Konservatives skonnert torsdag aften.. Og meget meget mere forhåbentligt. Har ingen ide om, hvordan jeg skal nå det hele (der er nogle og 3000 arrangementer), men jeg glæder mig. Sidste år gik tiden jo med valgkamp herhjemme og i de år før, har jeg ofte haft eksamener lige efter. Men i år – ja der skal jeg hygge rundt i gratis øl og fede politiske samtaler !!

Indtil videre ser det ud til, vi kommer til at drukne lidt, men jeg skal ud i dag og finde det helt rigtige gear, så jeg kan holde mig varm uden at ligne en børnehavepædagog på tur – om det kan lade sig gøre, det må tiden vise. Heldigvis skal vi bo i et hus og ikke i telt. Det er da en lille sikkerhed for, at det nok skal blive okay 😀

Som I kan se på billederne, så har de foregående år været helt igennem succesfulde særligt på ølle-bøllefronten XD


fm2 fm1 fm9 fm7 fm5 fm4

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Hvordan håndterer jeg travle dage?

Der er mange, som spørger mig, hvordan jeg tackler at have alle de mange bolde i luften i mit liv. Taber jeg dem aldrig?, snubler jeg ikke af koncentration?, falder jeg ikke om af træthed?

Og faktum er: JO FOR FANDEN – hvem gør ikke det, hvis de presser sig selv for hårdt. Det gør jeg også. Jeg er jo ikke wonderwoman..

Men jeg har øvet mig meget på et par teknikker, der hjælper mig, så det aldrig når dertil. Måske du også kan lade dig inspirere, så stakken ikke vælter over dig.

  1. Mig-tid: Det lyder simpelt, men jo mere stresset man er, jo oftere glemmer man, at det er når stikket trækkes ud, at man lader op. Min oplevelse er, at jeg har godt af at hive en halv time ud om eftermiddagen til at drikke en kop kaffe i solen, pakke telefonen væk og bare lige sidde lidt. Det behøver ikke være mere end en halv time for lige at lade op igen. Har jeg rigtig travle dage, så gør jeg det gerne fra morgenstunden… For for mig er det ikke så vigtigt, at det bliver et ritual du ved, hvor man gør noget hver dag for sig selv på en bestemt måde. Tværtimod synes jeg det virker at lytte hver dag til sin krop og sit sind for, hvornår det er tid til lidt mig-tid. Og så virker det altså at prioritere det hver dag frem for at nå frem til fredag så forpustet, at hele weekenden går med at ånde ud. Det tror jeg ikke på, at nogen har godt af i længden…
  2. Skriv dit stress ud: Når det går vildt for sig her i biksen kaldet Sara, så kan jeg godt have 5 forskellige steder på programmet i løbet af en dag. Det kræver at, jeg er i stand til at holde tungen lige i munden. Det gør jeg ved at skrive min dag ned. Så når jeg tager fra et sted til et andet, skriver jeg, inden jeg tager derfra, lige noter til, hvad jeg måske ikke nåede, hvad jeg skal huske til næste gang eller lignende. Nogle gange bruger jeg ikke noterne efter. Men det tømmer mit hoved, så jeg er klar til at møde det næste sted lige så overskudsagtig som det første, fordi der ikke sidder ting og gnaver i hukommelsen.
  3. Gå aldrig ned på søvn og samtale: For mig er den største fejl ved travle dage, at droppe et par timers søvn. Der er ikke noget, som kan gøre mig mere uoplagt dagen efter. Af og til hænder det, at jeg ikke kan sove, før jeg har løst noget, der knurrer i baghovedet, men ellers er jeg meget konsekvent med at komme i seng omkring kl 23-24. Her ligger jeg oftest og snakker lidt om dagen med min kæreste, inden vi falder i søvn. Det er noget af det bedste. At have en at dele travlheden og indtrykkene med, hvis der er lidt meget. Før jeg havde min kæreste, ringede jeg tit til mine veninder om aftenen og snakkede lidt om hint og her. For mig giver det ro at tale, men jeg er jo også ekstrovert. Tror mange introverte ville finde det dybt belastende at skulle sætte ord på tankestrømmen, inden den er færdig. Men vi er jo alle forskellige 😉

Det er tre måske simple men for mig meget effektive råd, så måske de også kan gøre en forskel for dig 🙂
O68I6K0 Designed by Freepik

Har du andre gode råd til travle dage? Noget der virker specielt godt til dig?

 

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
   

#2: Økologi redder ikke klimaet !

For lidt siden skrev jeg et indlæg om økologi i forhold til dyrevelfærd. Her i anden del af min selverklærede oplysningskampagne om økologi, skal vi tale lidt om en anden myte: At økologi er godt for klimaet.

Uden at det skal blive alt for teknisk, så fremlagde Etisk Råd for ganske kort tid siden, hvordan forskellen på økologisk og konventionelt landbrugs indflydelse på klimaet faktisk er nærmest ikke eksisterende. Faktisk skiftes begge typer af produktion til at være den værste udleder. økoklima

Igen er det vigtigt for mig at sige. Jeg anklager ingen for at vælge økologi. Det kan man have sine grunde til, og jeg har også mine for fx at købe økologiske æg, fordi jeg synes de smager bedre. Min anke går på, at vi bilder hinanden en masse nonsens ind i forsøget på at få andre til at vælge det samme som os selv eller tvinge landmænd til at lægge deres produktion om, fordi vi lemmeagtigt vedtager, at det er bedre for kloden.

Således oplyst, skal du dog have lov at købe din økologi i fred alligevel 😉

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

PERSPEKTIV: Zambia kalder menses-oprøret

Jeg sidder her på hotellet efter en lang dag på NAREPs kontor i Lusaka. Blessed og jeg har netop færdiggjort forberedelserne til en to-dages workshop i morgen. Der skal 25 unge ledere adressere og formulere Zambias udfordringer og løsninger. De skal øve sig på, at selvom det for mange kan virke surt at tjene til dagen og vejen, så skal det hele nok gå. For der er en stor del, som vil forandringen i landet. NAREP er en del af løsningen.

Det er heldigt! For ser vi på Zambia helt objektivt, så er det temmelig udfordret. Når regeringer hernede skifter, skifter de gerne hele embedsværket ud – iøvrigt sammen med alle de  planer, der måtte være iværksat, og starter forfra. Den officielle arbejdsløshed ligger på ca. 70 % – uofficielt skyder de lokale det egentlige tal til at ligge på omkring 90%. Heraf er kun 40 % af de 10 % ansat på en formel kontrakt. Det afføder en vanvittig kriminalitet og flad mentalitet. Flad i den forstand, at ingen skyldes nogen noget, og alle andre burde gøre noget – end en selv..

Blessed og jeg diskuterede lystigt men dog bekymrede udsigterne for Zambia her til aften. I erkendelsen af, at de nu igen trykker pengemaskinen i bund, fordi den lokale kwacha er nogenlunde nada værd, og en af de største banker trækker sig helt ud af landet.. Ja, så kan det virke lidt svært at overskue. Som om det man gør ikke rykker noget. I hvert fald ikke rykker nok. Og slet ikke hurtigt nok.

Det modne demokrati, kaldte Blessed det, da jeg fortalte om, hvordan store dele af administrationen i Danmark forbliver ens uanset, hvem der sidder bag rattet. At finansloven kun udgør en minimal del af det egentlige statslige budget, men skaber en massiv portion debat, hvor partierne lystigt positionerer sig – uden iøvrigt at forsøge at slå hinanden ihjel. At arbejdsløsheden er MINIMAL i forhold til Zambia og, at vi har det så godt, at vi lige nu (åbenbart) diskuterer menstruation, som om det var et faktisk problem…

Hun kiggede på mig og smilte nærmest overbærende.. “So basically, you have started inventing problems yourselves, ey?”

Jeg kunne godt selv høre, hvor fjollet det lød, for egentlig synes jeg jo , at Danmark har nogle temmelig alvorlige issues pt., som er temmelig svære at løse (læs: flygtninge/integration, monsteret af en stat, vi har skruet sammen osv). Alligevel orkede jeg ikke lige at snakke flygtningekrise..

For uanset, havde hun jo ret. Vi har det temmelig godt, når vi selv går rundt og opfinder problemer som dagens emne menstruation. Det samme gælder for den skøre nye studenterforening, hvor alle ord er stødende. Og er de ikke stødende, så er de det alligevel?! Sindsygt koncept..

Nå, men her handler det altså lige om tamponerne et øjeblik endnu!

Jeg har aldrig følt et tabu over menstruation. Og faktisk har jeg svært ved at komme i tanke om at have mødt mænd på min vej, som ikke er cool med, køber tamponer/smertestillende til, har forståelse for, tager hensyn på arbejdspladsen for, køber kage til (!!), indsætter nusseassistance på lænden, *indsæt selv noget mere* overfor konceptet. Det er heller aldrig faldet mig ind, at andre skal have en holdning til min menstruation, som det lige nu afkræves af alle i den offentlige debat.. Altså jeg mener. Det er virkelige ikke så vigtigt for mig, hvis nogle mennesker synes det er ulækkert. Det må de da selv lægge og rode med.. Og jeg er da ligeglad med om farven, de bruger i reklamen er lilla, grøn eller rød. De skal demonstrere, at lortet kan suge væsker til sig, så dem af os, der ikke har lyst til at have røde pletter på tøjet, kan undgå det (synes faktisk det er temmelig svært at få af, så har en fribløder et tip, så modtager jeg det med kyshånd).

Så inden vi kommer for godt i gang med en, i min verden, ikke-debat. Skulle vi så ikke lade være med at opfinde problemer for os selv og huske lidt perspektiv…. Mit udvides i hvert fald her i Zambia atter engang, og det er sku lidt for skørt at vende blikket hjem til den form for kamp.


zm

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
   

GÆSTEBLOGGER: Frihed i kærligheden

Da Sara bad mig lave dette indlæg, havde jeg lige sat mig i en bil på vej til Aabenraa for at holde endnu et oplæg. Jeg brugte derfor bilturen på at overveje, hvad frihed er for mig i det personlige liv. For er man overhovedet fri, når man har en pakket kalender? Når man har en kæreste i Aarhus, den nærmeste familie på Fyn og selv bor i København?

Når den ene uge tager den anden og per definition efterlader en med en snert af dårlig samvittighed over alle de ting, man nu ikke nåede? Min lange køretur gav mig den tid, jeg ellers så sjældent har til rigtigt at mærke efter. Jeg har tidligere boet med min gymnasiekæreste i en lejlighed i Odense. Forholdet holdt ikke – nok mest fordi vi var for unge og udviklede os i hver vores retning. Siden dengang har det været svært for mig at falde rigtigt til ro. Som meget udadvendt kvinde stifter man bekendtskab med mange forskellige mennesker i løbet af ganske kort tid, og alligevel har jeg ikke haft den tro på, at et parforhold kunne rumme et stort ego med behov for anerkendelse og med krudt i røven for nu at sige tingene uden indpakning. Jeg havde svært ved at forestille mig, hvem der skulle kunne rumme hende, der ikke kan holde kæft og derfor til tider må tage gevaldige tæv for det. Jeg havde det stramt ved tanken om, at han nu “var ligesom alle de andre.” Jeg kan nogle gange stadig få det fysisk skidt ved tanken om at være låst fast i sådan en remoulade-forhold med madplan og fast vaskedag. Jeg fungerer ikke i faste sovetider og mener, at spontanitet og eventyr er en del af livet, som aldrig må blive taget fra mig.
Da jeg mødte min nuværende kæreste, Nicolaj, skulle jeg holde et oplæg til Venstres Ungdoms introkursus. Indrømmet – jeg orkede ikke! Introkursister fungerer bare bedst efter de 3 første genstande, for indtil da er de noget nervøse ved situationen, og det forstår man jo også godt. Jeg havde liret mit politikområde af med vanlig charme, der ikke efterlod meget diskussion i plenum, indtil en kæk kursist helt nonchalant stillede mig et kringlet spørgsmål. Mit forsøg på klassisk politisk udenomssnak blev gennemskuet, og jeg synes faktisk, han var lidt småirriterende. Og lidt sød. Mest med småirriterende! Vi fastsatte med at ses – vi kunne faktisk ikke lade være. De dumme tanker og kvælningsfornemmelser opstod, for hvad hvis hans primære forhold var at begrænse mig i det, jeg havde lyst til? Misforstå mig ikke, jeg er stærkt monogam! Men hvad med alle de andre ting, som giver mig energi? Ville det overhovedet fungere at have en travl hverdag og et forhold 300 km væk?

13052653_10208207562300019_1537314325_o

Nu her et år efter kender jeg efterhånden svarene på langt de fleste af mine spørgsmål. Dermed ikke sagt at den så er lukket her, for man er vel kvinde, og der opstår nye bekymringer hele tiden. Frihed i kærligheden er for mig at turde give sig hen, fordi man netop derved kan få i pose og i sæk. Hele livet har folk fortalt mig, at man ikke kan blæse og have mel i munden, ikke sætte sig mellem to stole… det går da egentlig meget godt! Frihed i kærligheden er at have tillid til hinanden, så man trygt kan sove, mens den anden er i byen. Frihed i kærligheden er at turde åbne op og have nogle ønsker til, hvordan man gerne vil have det. Frihed er, at man nogle gange godt kan føle sig “lille”, fordi man giver sig hen, og fordi man for længst har overskredet sin comfortzone. Frihed i kærlighed er at give den anden mulighed for at knuse ens hjerte men stole på, at han aldrig ville gøre det.

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Føler mig let som en fjer…

Her i dagene efter specialet rammer en følelse af lethed mig – let som en fjer.. Hver dag har jeg nydt et glas vin med mennesker jeg holder af. Hver dag er gået med at tage mit liv tilbage. Taget det tilbage fra specialet, som lige så stille havde slukket al virkelyst i min lille krop.. Ikke på den der dø måde, is på, men på den der, MÅ DET STOPPE OG ALDRIG KOMME IGEN NU!

I dag skal jeg søge et par job (mere om det senere), og til reception hos bureauet FRIDAY, der holder fødselsdag :D. I morgen skal rosésæsonen for mit vedkommende skydes i gang – jaja, jeg har været spærret inde længe, ok 😉 Og søndag tager jeg en uge til Zambia. Meget mere om den søndag 😀

Glæder mig over at være kommet levende igennem så stort et projekt – nu er jeg kun et forsvar d. 30. juni fra , at være helt færdig som Cand.merc.en-masse!

annaogkonrad speci

Billederne er af det prægtige papir, som blev afleveret tirsdag, og øverst skønne Anna og Konrad <3

Hav en skøn fredag 😀

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Speciale-End-Game på snappen og IG

Det kan ikke være gået din næse forbi, at LE GRANDE SPECIALOS skal afleveres lige om lidt. Nærmere bestemt om 7 dage.

Derfor er bloggen ikke så fandens aktiv den næste uge, for jeg har mildest talt lige rigeligt at se til..

TIL GENGÆLD!!!

Sidder du “Hvordan mon det går Sara? Får hun nu noget mad? Har hun set solen overhovedet? Eller vil du bare gerne se en smertefuld død ved speciale og glæde dig over, det ikke er dig, så tilføj Sararbaek, og lad festen begynde XD

Du kan også tjekke min IG ud, den opdateres dagligt med mine sindsyge indfald – for ja, man bliver temmelig skør at skrive en opgave på 80 sider #factoflive . Den finder du her

13169837_10153805146178500_1493749864_o

13187780_10153805146408500_1821299849_n 13199200_10153805146248500_493985051_o

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
   

GÆSTEBLOGGER: “Fuck ikke med min frihed”

12548999_10206775275754336_8477280065276957949_n

Cecilie Løwert er 23 år gammel, bor i Århus med sin kæreste og er oprindeligt fra København. Hun læser til multimediedesigner og drømmer om at blive journalist.

….

Danmarks befrielse. Hvilken perfekt anledning til at skrive lidt om frihed.

Selve befrielse vil jeg ikke snakke om, men blot nævne, så vi kommer godt fra start. Og så I ikke tror, jeg er fuldkommen historieløs.

I stedet for at snakke om Danmarks frihed, vil jeg gerne fortælle lidt om min frihed. Min liberalisme…

Igennem 8 år har jeg været medlem af Venstres Ungdom. Det var en dejlig tid, hvor jeg har lært både mig selv og andre fantastiske mennesker at kende. I begyndelsen af mit medlemskab vidste jeg ikke, hvad jeg mente, tænkte eller gjorde for den sags skyld. Der var bare en klar fascination af dansk politik og mennesker omkring virket. I dag har jeg det anderledes. Helt og aldeles anderledes. Dengang stod jeg skoleret, hver gang en højere stillet tillidsperson med gennemsnitlig intelligens prædikede om liberalisme og fine fortolkninger af samme. Nu sætter jeg spørgsmålstegn ved det meste, og det sidste jeg magter, er mennesker omkring mig, der skal fortælle, hvad “rigtig liberalisme” er. For i min verden findes der ikke nogen fucking rigtig liberalisme. Det ligger i ordet, at du selv skal styre, hvordan du vil leve dit liv. Og jeg har brugt min frihed på at definere min liberalisme.

For jeg er liberal. Men ikke på den der politiske, “jeg stemmer liste V eller I”-måde. Mere på den der “lad mig være i fred, og du får (måske) min stemme”-måde. Det er meget simpelt.

Liberalisme er mere end den politiske frihed: kapitalisme, legalisering af stoffer og flad skat. Frihed er også retten til at gå ned ad gaden med en blanding af Beyoncé og DJ Alligator på playlisten, det er retten til selv at vælge, hvor meget smør du fyrer i din tv-kok-inspirerede mad, og det er retten til at se så mange afsnit af Horton-sagaen, som du magter (jeg håber ikke, det er mange – men bevares, hver sin smag). Fællesnævneren for dem alle er, at du altid har retten til bare at være dig selv. Dit skønne individ. Liberalisme er nemlig, for mig, en sindstilstand. Og en personlig en af slagsen.

Så husk nu at være dig selv; ingen skal bestemme over dig. Husk for guds skyld at sætte spørgsmålstegn ved alt det, du undrer dig over og husk at råbe ekstrahøjt op om det.

Dét husker jeg nemlig. Og jeg ved, at hvis der er noget, andre ikke skal gøre, så er det at fucke med mit smør, mine serier og min Beyoncé.

freedom-813099_960_720

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

#1: Økologi er ikke for dyrenes skyld

Økologi er ikke for dyrenes skyld.

Det er heller ikke for de fattige, for de sultne eller for miljøets for den sags skyld.

Nej.

Økologi. Det er ene og alene for din egen skyld..

I tre indlæg vil jeg uddybe hvorfor.

For det er der som sådan ikke noget galt i det. Jeg er er bare så skide træt af hellige, som oftest kvinder, der forsøger at bilde alle ind, at det for almenvellet bedste. For det er det ikke. Så lad os tænke økologi med åbne øjne.

Valget om at spise økologisk er temmelig egoistisk.. Jeg selv er så priviligeret, at jeg kan vælge de økologiske æg over buræggene.  Det er bare ikke alle, der kan det. Og hvad er deres alternativ, hvis produktionerne fra statens side presses over i ren økologi?

Lad mig tillade at gå lidt i dybden ved de paradoksale elementer for nogle fremherskende økologi-synspunkter.

 

Økologi og dyrevelfærd

Lad os lige først blive enige om, at dyr, der er sat på jorden for at blive slagtet, pr. definition har det træls. De lever for at dø. Lad os derefter blive enige om, at skulle man virkelig have en oprigtig interesse i de dyrs velbefindende, så ville man starte med at stoppe med at spise dem… Som min veninde A, der er veganer, meget komisk konstaterede: “Det er da tankevækkende, at det er forbudt at have sex med dyr, men slå dem ihjel, det er bare helt ok“.

Nå, men tilbage til dyrevelfærden – for ja, det hedder det da (!). Dyr, der er på et økologisk landbrug har som oftest mere plads og adgang til græsarealer og alskens lækre ting. Modsat fx burhøns for at blive i æggeverdenen. Indtil videre lyder det jo at foretrække, men faktisk er dødeligheden blandt økologiske høns markant højere, fordi de risikerer at blive spist af ræve eller ravne, ramt af infektioner eller udsat for parasitter. Sexet? not so much. Men så kan man sige, døden alligevel finder sin årsag.

Tanken for folk, der hæfter økologi og dyrevelfærd sammen, må være, at dyrene har det bedre frem til slagtebordet(!), og det så skulle gøre karmaen i kødet bedre, fordi hønen (måske/måske ikke) har været gladere – for hvem ved i virkeligheden, hvad en høne bliver sådan ægte glad af? Og paradoksalt nok spiser vi den jo. Det er der ikke meget velfærd over.

Jeg tror, at tanken om dyrevelfærd varmer. Men faktisk ved meget få ved hvilke krav, der indgår i den økologiske og traditionelle produktion (og der vil altid være brodne kar begge steder. Det er ikke dem, jeg taler om). Mig selv også kun til husbehov. Jeg er med på, det kunne være dejligt om alle skabninger i verden havde det dejligt og rart, men lad mig lige sige det igen. Vi slår dyrene ihjel….

For mig virker det til, at karmakødet bruges til at pudse glorien, i en form for aflad for at have slagtet dyret i det hele taget. Feel-good trendsetterne sender fordømmende blikke til den nedre middelklasse, mens der stadig indkøbes ruskindsjakker og lædersko. Som alle ved er dobbeltmoral dobbelt så godt.

Måske tager jeg fejl,  jeg er jo trods alt ikke i hovedet på andre mennesker, men det ændrer ikke på det paradoksale i at påråbe sig dyrs rettigheder i forsøget på at få kødet til at smage bedre, fordi det har være “en glad ko”. Jeg tror, koen havde været gladere i live.. Just saying!

 

cow-893649_960_720 bøf

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Seje kvinde: Hvad er frihed for dig?

Det er på tide med lidt spice her på bloggen. For bevares, jeg siger da spændende ting, men forleden slog det mig:

‘Jeg kender jo nogle af de sejeste kvinder.. Dem fortjener resten af verden at sige hej til!’ 

hqdefault

Og nu hvor bloggen hedder frihed er det nye sort, er det nærliggende at ramme mødet med de her seje damer ind i selvsamme emne. Jeg tror, betydningen af frihed er forskellig fra person til person, og derfor kunne det være sjovt at høre, hvad de hver især har at sige om emnet.

Derfor vil jeg over sommeren give plads til nogle skønne mennesker fra mit liv, der kommer med et indblik i deres verden, og hvad frihed er og betyder for dem. Det kommer både til at handle om rejselyst, samfundet, parforhold og ja, alt mellem himmel og jord.

De har sagt ja til at dele en lille bid af dem selv, og det er jeg simpelthen så glad for, så jeg håber, I vil tage godt imod dem <3

Vi skyder det hele i gang d. 5. maj – der apropos frihed er dagen for Danmarks befrielse.

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-