PERSPEKTIV: Zambia kalder menses-oprøret

Jeg sidder her på hotellet efter en lang dag på NAREPs kontor i Lusaka. Blessed og jeg har netop færdiggjort forberedelserne til en to-dages workshop i morgen. Der skal 25 unge ledere adressere og formulere Zambias udfordringer og løsninger. De skal øve sig på, at selvom det for mange kan virke surt at tjene til dagen og vejen, så skal det hele nok gå. For der er en stor del, som vil forandringen i landet. NAREP er en del af løsningen.

Det er heldigt! For ser vi på Zambia helt objektivt, så er det temmelig udfordret. Når regeringer hernede skifter, skifter de gerne hele embedsværket ud – iøvrigt sammen med alle de  planer, der måtte være iværksat, og starter forfra. Den officielle arbejdsløshed ligger på ca. 70 % – uofficielt skyder de lokale det egentlige tal til at ligge på omkring 90%. Heraf er kun 40 % af de 10 % ansat på en formel kontrakt. Det afføder en vanvittig kriminalitet og flad mentalitet. Flad i den forstand, at ingen skyldes nogen noget, og alle andre burde gøre noget – end en selv..

Blessed og jeg diskuterede lystigt men dog bekymrede udsigterne for Zambia her til aften. I erkendelsen af, at de nu igen trykker pengemaskinen i bund, fordi den lokale kwacha er nogenlunde nada værd, og en af de største banker trækker sig helt ud af landet.. Ja, så kan det virke lidt svært at overskue. Som om det man gør ikke rykker noget. I hvert fald ikke rykker nok. Og slet ikke hurtigt nok.

Det modne demokrati, kaldte Blessed det, da jeg fortalte om, hvordan store dele af administrationen i Danmark forbliver ens uanset, hvem der sidder bag rattet. At finansloven kun udgør en minimal del af det egentlige statslige budget, men skaber en massiv portion debat, hvor partierne lystigt positionerer sig – uden iøvrigt at forsøge at slå hinanden ihjel. At arbejdsløsheden er MINIMAL i forhold til Zambia og, at vi har det så godt, at vi lige nu (åbenbart) diskuterer menstruation, som om det var et faktisk problem…

Hun kiggede på mig og smilte nærmest overbærende.. “So basically, you have started inventing problems yourselves, ey?”

Jeg kunne godt selv høre, hvor fjollet det lød, for egentlig synes jeg jo , at Danmark har nogle temmelig alvorlige issues pt., som er temmelig svære at løse (læs: flygtninge/integration, monsteret af en stat, vi har skruet sammen osv). Alligevel orkede jeg ikke lige at snakke flygtningekrise..

For uanset, havde hun jo ret. Vi har det temmelig godt, når vi selv går rundt og opfinder problemer som dagens emne menstruation. Det samme gælder for den skøre nye studenterforening, hvor alle ord er stødende. Og er de ikke stødende, så er de det alligevel?! Sindsygt koncept..

Nå, men her handler det altså lige om tamponerne et øjeblik endnu!

Jeg har aldrig følt et tabu over menstruation. Og faktisk har jeg svært ved at komme i tanke om at have mødt mænd på min vej, som ikke er cool med, køber tamponer/smertestillende til, har forståelse for, tager hensyn på arbejdspladsen for, køber kage til (!!), indsætter nusseassistance på lænden, *indsæt selv noget mere* overfor konceptet. Det er heller aldrig faldet mig ind, at andre skal have en holdning til min menstruation, som det lige nu afkræves af alle i den offentlige debat.. Altså jeg mener. Det er virkelige ikke så vigtigt for mig, hvis nogle mennesker synes det er ulækkert. Det må de da selv lægge og rode med.. Og jeg er da ligeglad med om farven, de bruger i reklamen er lilla, grøn eller rød. De skal demonstrere, at lortet kan suge væsker til sig, så dem af os, der ikke har lyst til at have røde pletter på tøjet, kan undgå det (synes faktisk det er temmelig svært at få af, så har en fribløder et tip, så modtager jeg det med kyshånd).

Så inden vi kommer for godt i gang med en, i min verden, ikke-debat. Skulle vi så ikke lade være med at opfinde problemer for os selv og huske lidt perspektiv…. Mit udvides i hvert fald her i Zambia atter engang, og det er sku lidt for skørt at vende blikket hjem til den form for kamp.


zm

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
   

GÆSTEBLOGGER: Frihed i kærligheden

Da Sara bad mig lave dette indlæg, havde jeg lige sat mig i en bil på vej til Aabenraa for at holde endnu et oplæg. Jeg brugte derfor bilturen på at overveje, hvad frihed er for mig i det personlige liv. For er man overhovedet fri, når man har en pakket kalender? Når man har en kæreste i Aarhus, den nærmeste familie på Fyn og selv bor i København?

Når den ene uge tager den anden og per definition efterlader en med en snert af dårlig samvittighed over alle de ting, man nu ikke nåede? Min lange køretur gav mig den tid, jeg ellers så sjældent har til rigtigt at mærke efter. Jeg har tidligere boet med min gymnasiekæreste i en lejlighed i Odense. Forholdet holdt ikke – nok mest fordi vi var for unge og udviklede os i hver vores retning. Siden dengang har det været svært for mig at falde rigtigt til ro. Som meget udadvendt kvinde stifter man bekendtskab med mange forskellige mennesker i løbet af ganske kort tid, og alligevel har jeg ikke haft den tro på, at et parforhold kunne rumme et stort ego med behov for anerkendelse og med krudt i røven for nu at sige tingene uden indpakning. Jeg havde svært ved at forestille mig, hvem der skulle kunne rumme hende, der ikke kan holde kæft og derfor til tider må tage gevaldige tæv for det. Jeg havde det stramt ved tanken om, at han nu “var ligesom alle de andre.” Jeg kan nogle gange stadig få det fysisk skidt ved tanken om at være låst fast i sådan en remoulade-forhold med madplan og fast vaskedag. Jeg fungerer ikke i faste sovetider og mener, at spontanitet og eventyr er en del af livet, som aldrig må blive taget fra mig.
Da jeg mødte min nuværende kæreste, Nicolaj, skulle jeg holde et oplæg til Venstres Ungdoms introkursus. Indrømmet – jeg orkede ikke! Introkursister fungerer bare bedst efter de 3 første genstande, for indtil da er de noget nervøse ved situationen, og det forstår man jo også godt. Jeg havde liret mit politikområde af med vanlig charme, der ikke efterlod meget diskussion i plenum, indtil en kæk kursist helt nonchalant stillede mig et kringlet spørgsmål. Mit forsøg på klassisk politisk udenomssnak blev gennemskuet, og jeg synes faktisk, han var lidt småirriterende. Og lidt sød. Mest med småirriterende! Vi fastsatte med at ses – vi kunne faktisk ikke lade være. De dumme tanker og kvælningsfornemmelser opstod, for hvad hvis hans primære forhold var at begrænse mig i det, jeg havde lyst til? Misforstå mig ikke, jeg er stærkt monogam! Men hvad med alle de andre ting, som giver mig energi? Ville det overhovedet fungere at have en travl hverdag og et forhold 300 km væk?

13052653_10208207562300019_1537314325_o

Nu her et år efter kender jeg efterhånden svarene på langt de fleste af mine spørgsmål. Dermed ikke sagt at den så er lukket her, for man er vel kvinde, og der opstår nye bekymringer hele tiden. Frihed i kærligheden er for mig at turde give sig hen, fordi man netop derved kan få i pose og i sæk. Hele livet har folk fortalt mig, at man ikke kan blæse og have mel i munden, ikke sætte sig mellem to stole… det går da egentlig meget godt! Frihed i kærligheden er at have tillid til hinanden, så man trygt kan sove, mens den anden er i byen. Frihed i kærligheden er at turde åbne op og have nogle ønsker til, hvordan man gerne vil have det. Frihed er, at man nogle gange godt kan føle sig “lille”, fordi man giver sig hen, og fordi man for længst har overskredet sin comfortzone. Frihed i kærlighed er at give den anden mulighed for at knuse ens hjerte men stole på, at han aldrig ville gøre det.

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

Føler mig let som en fjer…

Her i dagene efter specialet rammer en følelse af lethed mig – let som en fjer.. Hver dag har jeg nydt et glas vin med mennesker jeg holder af. Hver dag er gået med at tage mit liv tilbage. Taget det tilbage fra specialet, som lige så stille havde slukket al virkelyst i min lille krop.. Ikke på den der dø måde, is på, men på den der, MÅ DET STOPPE OG ALDRIG KOMME IGEN NU!

I dag skal jeg søge et par job (mere om det senere), og til reception hos bureauet FRIDAY, der holder fødselsdag :D. I morgen skal rosésæsonen for mit vedkommende skydes i gang – jaja, jeg har været spærret inde længe, ok 😉 Og søndag tager jeg en uge til Zambia. Meget mere om den søndag 😀

Glæder mig over at være kommet levende igennem så stort et projekt – nu er jeg kun et forsvar d. 30. juni fra , at være helt færdig som Cand.merc.en-masse!

annaogkonrad speci

Billederne er af det prægtige papir, som blev afleveret tirsdag, og øverst skønne Anna og Konrad <3

Hav en skøn fredag 😀

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
   

Speciale-End-Game på snappen og IG

Det kan ikke være gået din næse forbi, at LE GRANDE SPECIALOS skal afleveres lige om lidt. Nærmere bestemt om 7 dage.

Derfor er bloggen ikke så fandens aktiv den næste uge, for jeg har mildest talt lige rigeligt at se til..

TIL GENGÆLD!!!

Sidder du “Hvordan mon det går Sara? Får hun nu noget mad? Har hun set solen overhovedet? Eller vil du bare gerne se en smertefuld død ved speciale og glæde dig over, det ikke er dig, så tilføj Sararbaek, og lad festen begynde XD

Du kan også tjekke min IG ud, den opdateres dagligt med mine sindsyge indfald – for ja, man bliver temmelig skør at skrive en opgave på 80 sider #factoflive . Den finder du her

13169837_10153805146178500_1493749864_o

13187780_10153805146408500_1821299849_n 13199200_10153805146248500_493985051_o

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

GÆSTEBLOGGER: “Fuck ikke med min frihed”

12548999_10206775275754336_8477280065276957949_n

Cecilie Løwert er 23 år gammel, bor i Århus med sin kæreste og er oprindeligt fra København. Hun læser til multimediedesigner og drømmer om at blive journalist.

….

Danmarks befrielse. Hvilken perfekt anledning til at skrive lidt om frihed.

Selve befrielse vil jeg ikke snakke om, men blot nævne, så vi kommer godt fra start. Og så I ikke tror, jeg er fuldkommen historieløs.

I stedet for at snakke om Danmarks frihed, vil jeg gerne fortælle lidt om min frihed. Min liberalisme…

Igennem 8 år har jeg været medlem af Venstres Ungdom. Det var en dejlig tid, hvor jeg har lært både mig selv og andre fantastiske mennesker at kende. I begyndelsen af mit medlemskab vidste jeg ikke, hvad jeg mente, tænkte eller gjorde for den sags skyld. Der var bare en klar fascination af dansk politik og mennesker omkring virket. I dag har jeg det anderledes. Helt og aldeles anderledes. Dengang stod jeg skoleret, hver gang en højere stillet tillidsperson med gennemsnitlig intelligens prædikede om liberalisme og fine fortolkninger af samme. Nu sætter jeg spørgsmålstegn ved det meste, og det sidste jeg magter, er mennesker omkring mig, der skal fortælle, hvad “rigtig liberalisme” er. For i min verden findes der ikke nogen fucking rigtig liberalisme. Det ligger i ordet, at du selv skal styre, hvordan du vil leve dit liv. Og jeg har brugt min frihed på at definere min liberalisme.

For jeg er liberal. Men ikke på den der politiske, “jeg stemmer liste V eller I”-måde. Mere på den der “lad mig være i fred, og du får (måske) min stemme”-måde. Det er meget simpelt.

Liberalisme er mere end den politiske frihed: kapitalisme, legalisering af stoffer og flad skat. Frihed er også retten til at gå ned ad gaden med en blanding af Beyoncé og DJ Alligator på playlisten, det er retten til selv at vælge, hvor meget smør du fyrer i din tv-kok-inspirerede mad, og det er retten til at se så mange afsnit af Horton-sagaen, som du magter (jeg håber ikke, det er mange – men bevares, hver sin smag). Fællesnævneren for dem alle er, at du altid har retten til bare at være dig selv. Dit skønne individ. Liberalisme er nemlig, for mig, en sindstilstand. Og en personlig en af slagsen.

Så husk nu at være dig selv; ingen skal bestemme over dig. Husk for guds skyld at sætte spørgsmålstegn ved alt det, du undrer dig over og husk at råbe ekstrahøjt op om det.

Dét husker jeg nemlig. Og jeg ved, at hvis der er noget, andre ikke skal gøre, så er det at fucke med mit smør, mine serier og min Beyoncé.

freedom-813099_960_720

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

#1: Økologi er ikke for dyrenes skyld

Økologi er ikke for dyrenes skyld.

Det er heller ikke for de fattige, for de sultne eller for miljøets for den sags skyld.

Nej.

Økologi. Det er ene og alene for din egen skyld..

I tre indlæg vil jeg uddybe hvorfor.

For det er der som sådan ikke noget galt i det. Jeg er er bare så skide træt af hellige, som oftest kvinder, der forsøger at bilde alle ind, at det for almenvellet bedste. For det er det ikke. Så lad os tænke økologi med åbne øjne.

Valget om at spise økologisk er temmelig egoistisk.. Jeg selv er så priviligeret, at jeg kan vælge de økologiske æg over buræggene.  Det er bare ikke alle, der kan det. Og hvad er deres alternativ, hvis produktionerne fra statens side presses over i ren økologi?

Lad mig tillade at gå lidt i dybden ved de paradoksale elementer for nogle fremherskende økologi-synspunkter.

 

Økologi og dyrevelfærd

Lad os lige først blive enige om, at dyr, der er sat på jorden for at blive slagtet, pr. definition har det træls. De lever for at dø. Lad os derefter blive enige om, at skulle man virkelig have en oprigtig interesse i de dyrs velbefindende, så ville man starte med at stoppe med at spise dem… Som min veninde A, der er veganer, meget komisk konstaterede: “Det er da tankevækkende, at det er forbudt at have sex med dyr, men slå dem ihjel, det er bare helt ok“.

Nå, men tilbage til dyrevelfærden – for ja, det hedder det da (!). Dyr, der er på et økologisk landbrug har som oftest mere plads og adgang til græsarealer og alskens lækre ting. Modsat fx burhøns for at blive i æggeverdenen. Indtil videre lyder det jo at foretrække, men faktisk er dødeligheden blandt økologiske høns markant højere, fordi de risikerer at blive spist af ræve eller ravne, ramt af infektioner eller udsat for parasitter. Sexet? not so much. Men så kan man sige, døden alligevel finder sin årsag.

Tanken for folk, der hæfter økologi og dyrevelfærd sammen, må være, at dyrene har det bedre frem til slagtebordet(!), og det så skulle gøre karmaen i kødet bedre, fordi hønen (måske/måske ikke) har været gladere – for hvem ved i virkeligheden, hvad en høne bliver sådan ægte glad af? Og paradoksalt nok spiser vi den jo. Det er der ikke meget velfærd over.

Jeg tror, at tanken om dyrevelfærd varmer. Men faktisk ved meget få ved hvilke krav, der indgår i den økologiske og traditionelle produktion (og der vil altid være brodne kar begge steder. Det er ikke dem, jeg taler om). Mig selv også kun til husbehov. Jeg er med på, det kunne være dejligt om alle skabninger i verden havde det dejligt og rart, men lad mig lige sige det igen. Vi slår dyrene ihjel….

For mig virker det til, at karmakødet bruges til at pudse glorien, i en form for aflad for at have slagtet dyret i det hele taget. Feel-good trendsetterne sender fordømmende blikke til den nedre middelklasse, mens der stadig indkøbes ruskindsjakker og lædersko. Som alle ved er dobbeltmoral dobbelt så godt.

Måske tager jeg fejl,  jeg er jo trods alt ikke i hovedet på andre mennesker, men det ændrer ikke på det paradoksale i at påråbe sig dyrs rettigheder i forsøget på at få kødet til at smage bedre, fordi det har være “en glad ko”. Jeg tror, koen havde været gladere i live.. Just saying!

 

cow-893649_960_720 bøf

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
   

Seje kvinde: Hvad er frihed for dig?

Det er på tide med lidt spice her på bloggen. For bevares, jeg siger da spændende ting, men forleden slog det mig:

‘Jeg kender jo nogle af de sejeste kvinder.. Dem fortjener resten af verden at sige hej til!’ 

hqdefault

Og nu hvor bloggen hedder frihed er det nye sort, er det nærliggende at ramme mødet med de her seje damer ind i selvsamme emne. Jeg tror, betydningen af frihed er forskellig fra person til person, og derfor kunne det være sjovt at høre, hvad de hver især har at sige om emnet.

Derfor vil jeg over sommeren give plads til nogle skønne mennesker fra mit liv, der kommer med et indblik i deres verden, og hvad frihed er og betyder for dem. Det kommer både til at handle om rejselyst, samfundet, parforhold og ja, alt mellem himmel og jord.

De har sagt ja til at dele en lille bid af dem selv, og det er jeg simpelthen så glad for, så jeg håber, I vil tage godt imod dem <3

Vi skyder det hele i gang d. 5. maj – der apropos frihed er dagen for Danmarks befrielse.

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

9 ting, du gerne vil vide, før din første tur til Paris

De næste 14 dage gemmer jeg mig i specialeland. Jeg skal nemlig aflevere d. 17. maj, og jeg er ikke ligefrem nået så langt som jeg burde.

Alligevel skal I ikke snydes for input fra min skønne skønne tur til Paris. Det var min første gang, så jeg havde naturligvis virkelig høje forventninger. De fleste af dem blev indfriet, men der var også et par overraskelser undervejs.

13105938_10153783678753500_1350339647_o

  1. 10 cents-mønten er den mønt i verden, der forekommer mest ligegyldig af dem alle. Den mistede sin eksistensberettigelse for mange år siden, og lad være med at brug tiden på at være den irriterende i køen, der skal tælle en milliard mønter sammen for at betale for et tyggegummi. Hvis du alligevel skal rundt og se kirkerne – særligt Notre Dame og Sacre Ceur, så er der rigelig mulighed for at donere dem der.
  2. Gør dig selv en tjeneste og øv dit skolefransk hjemmefra. Hverken min kæreste eller jeg taler fransk, og bevares franskmændene er virkelige søde, men også et stolt folkefærd, der ikke sådan liiige skifter til engelsk for at hjælpe dig på vej. Til gengæld er der så mange turister, at du selv ofte også vil blive spurgt om vej – ofte faktisk på fransk.. Ikke at du nødvendigvis kan hjælpe dem, men så kan du i det mindste kommunikere “hej, jeg er faktisk slet ikke lige herfra – og taler derudover dårligt fransk, hej”.
  3. VIN… Ja, det er jo nok ikke den store overraskelse for de fleste, men jeg havde lykkedes i fuldstændigt at glemme hvor billig vinen egentlig er ift. herhjemme. Så hav endelig god tid til at nyde et par flasker på turen. De restauranter sætter samtidig en stor ære i selve akten at drikke vin (og ryge – de to ting hænger uløseligt sammen), så vil du lære lidt mere om vin, så er det helt oplagt at spørge dem ind til det.
  4. Hav ikke for høje forventinger til Moulin Rouge.. Det ligner, til enorm skuffelse, slet ikke sig selv  (fra filmen naturligvis).. Jeg er måske lidt farvet, fordi jeg har set filmen en tusinde gange og knuselsker den, men området mindede mig om aftenen en del om red light district i Amsterdam på dem taggy måde.. Til gengæld så det ud som om, at det inde i selve Moulin Rouge godt kunne være festligt at gå i byen.
  5. Når du skal se Eiffeltårnet – og det skal du!, så gør dig selv en tjeneste at tage en varm jakke med og en snack.. Skal du helt op øverst i tårnet, så er der kø fra den første platform, og det kan godt tage lidt tid, og var for vores vedkommende en kold fornøjelse. MEN men men, jeg havde en snack med, så alle overlevede.. SMUK oplevelse.
  6. Du kender garanteret en veninde eller to, som har en lille passion for det parisiske. Spørg dem til råd inden afgang! Vi nød virkelig at have lokale steder i baghånden, når der skulle findes macaroons eller var brug for kaffepauser.
  7. Her fandt vi så også ud af at langt de fleste cafeer i Paris oser af den pariske stemning, så lad være med tænke for meget over at finde den rigtige at nyde kaffen på. Husk her at sætte dig udenfor. Der er varmest (også i et ellers koldt forår), fordi de varmer udearealerne op. det skyldes at ALLE ryger fuldstændig tosset mange smøger. Det er virkelig et svært sted at være, stadig lidt presset, ikke-ryger.
  8. I flere dage vil du undre dig over det sindsyge antal af japanske restauranter OVERALT. Drop at finde en forklaring på det.
  9. Selv de mest suspekte typer, du kan komme i tanke om tage ren tur til Paris på kærlighedstur. Vi mødte Hells Angels grupper på tur med kderes kærester både i Eiffeltårnet og i Sacre Ceur.. Det med kirken tror vi dog skyldes det regnede udenfor…. Men hvem ved 😉

Det var et par betragtninger fra min tur i Paris for første gang – nogle mere seriøse end andre, bevares… Måske kan de også komme dig til gode, og en ting er ganske sikkert. Jeg skal tilbage til Paris meget snart.

13106697_10153783678623500_1581090144_o 13120816_10153783678528500_2070408969_o 13120827_10153783678598500_248176259_o 13091583_10153783678553500_760495217_o 13105983_10153783678633500_609624622_o 13120558_10153783678648500_464174252_o 13128767_10153783678663500_780335067_o 13105814_10153783678668500_308002674_o 13128765_10153783678678500_553500_o 13113062_10153783678703500_1165991858_o 13112723_10153783678713500_853434827_o 13120573_10153783678788500_1145305002_o 13090606_10153783678818500_1198744139_o 13106066_10153783678838500_324184432_o 13112712_10153783678893500_218843738_o

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

LEMONADE – fra utroskab til kunst

Det kan ikke være gået over nogles hoveder, at Beyoncé i går udgav et visuelt album, der totalt har blæst verden bagover. Mig i hvert fald. Jeg sad i Paris med en forfærdelig netforbindelse, da nettet eksploderede af reaktionerne, og endelig nu er jeg kommet hjem og har set den et par gange..

Det bliver ikke de sidste…  For det er virkelig det sejeste, jeg har set længe. Queen B ejer lige hendes mands utroskab, og når vi når til tilgivelsen er det svært ikke at fælde en tåre over den sårbarhed, hun lukker hele verden ind i.

Jeg er ikke ligefrem musik-connoisseur – men teksterne er rå og ærlige, og det sætter jeg pris på.

Hendes magtdemostration af følelser en befrielse. Ikke kun for sorte kvinder, men for alle kvinder. Hun kanaliserer alle de følelser, som kvinder ellers skydes i skoene at have for mange af, ned i tilblivelsen af et nyskabende mesterværk. Det er imponerende og stærkt.

Jeg er fan 🙂 Glæder mig til koncerten d. 24. juli!

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-
   

Er DF et borgerligt parti?

Politik er en sær størrelse.

I tide og utide skal partierne pisse territorium af for at pleje interesser, der absolut har intet med danskernes egentlige velbefindende at gøre. Senest De Konservative, der ivrigt forsøger at få udskrevet et valg, så de kan komme under spærregrænsen, og nu også Dansk Folkeparti – omend spærregrænsen ikke er lige om hjørnet, så har de da haft en enkelt dårlig måling , så man må forstå panikken brede sig!

svejgaard

DF vil nu absolut ikke være med til skattelettelser – nix, nada, nul!

– og det er jo lidt uheldigt, for det vil resten af blå blok ….. Who am I kidding.. Ingen kan ved deres fulde fem mene, at DF er et borgerligt parti…

Anyways er det jo meget rart at få tegnet linjerne op, inden forhandlingerne til en skattereform går i gang til efteråret. Personligt håber jeg ikke på et valg. Synes godt liiige vi kan skyde det et par år endnu.

Til gengæld håber jeg inderligt, at det snart går op for DFs vælgere, at man ikke både kan være borgerlig og synes den danske offentlige sektor er for lille, OG og og ikke mindst at skattelettelser og velfærd ikke er hinandens modsætninger. Tværtimod!

martin

 

Du kan læse mere om hele sagen her

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

CRAVINGS: Ristede skumfiduser med chokolade

Hvem havde troet at jeg skulle få en sød tand. Aldrig i mine 26 år har det været så slemt som det er nu… Mine veninder har før joket med, hvor sindsygt det er, at jeg er ellevild med brocolli, men her under specialeskrivningen er det som om den regel er vendt på hovedet.

Derfor sad jeg i går med vilde cravings, og kom i tanke om, at jeg for få weekender siden var afsted på en hyttetur, hvor en pose skumfiduser og en pose mariekiks havde overlevet. Her kommer jeg i tanke om en opskrift jeg med savl i mundvigen har scrollet forbi flere gange på Pinterest. Chokolade i bunden. Skumfiduser på toppen. Kiks til at dyppe..

Jeg fyldte bunden af 8 muffinforme med chokolade. Man kan sikkert bruge alt muligt smart, men jeg brugte resterne af et Magasin påskeæg og mørk pålægschokolade XD.

Så skar jeg skumfiduserne midt over og fyldte muffinformene op, så de sad lidt i spænd. Det passede med tre i hver.

Satte dem i ovnen i 7 min på 250 grader – og ikke varmtluft, men bare den der med de to streger (ikke et sekund mere)

E VOILA 😀

13052443_10153763259938500_1649660317_o 13054387_10153763259908500_1384102655_o 13073167_10153763259883500_551564086_o 13078259_10153763259863500_1438179014_o

Halleluja, hvor kommer det til at ske igen.

På billederne ser de jo fine gyldne ud, og det smagte også latterligt godt, men efter ca. 10 min ude, kunne jeg se, at de begyndte at falde sammen i midten. Jeg er stadig ikke helt sikker på hvorfor, men ja, så har jeg en grund til at prøve igen 😀

 

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-

4 ting, jeg ville ønske, jeg havde vidst om neglelak, inden jeg blev afhængig

Nu sidder jeg her… For en millionenenennenenen gang med neglelak på den ene hånd. Allerede nu ved jeg, at der ryger en time med bare før den ene er færdig…..

Derfor fortjener alle ikke-afhængige en advarsel, så her kommer 4 ting, jeg ville ønske, jeg havde vidst om neglelak, inden jeg blev afhængig:

  • Ordet nuancer for en helt nyt betydning. ‘Jeg har tre neglelak i grøn‘ – Ville INGEN neglelak-kvinde sige. Nogensinde.. Derimod: ‘Jeg har en mint-, flaske-, og limegrøn‘. Ja altså, hvis du taler med en mand, så ville det nok være beskrivelsen, mens han kigger fortabt på dig. Taler du med en kender, så er vi ude i ‘Jeg har vibrant vibes, twirl twist og for the twill of it!‘. Det gælder altså om at kende sit publikum, men i den grad også sine nuancer. Lig enu sidder jeg fx med noget, der ligner Barbie på en kold vinterdag, hvor det jeg gik efter var klassisk nude…

grøn

nuance

 

  • Til gengæld sidder jeg her den næste time som minimum for at undgå ridser i Barbie-lakke. For i virkeligheden ved vi jo allesammen at tørretiden er det mest sindsyge ved neglelak. Alle reklamer lover os, at det tager 30 sekunder og bum, men det er jo i sandhed den største fede løgn, siden rynkecremen blev opfundet. Velvidende om, at jeg tager lakken af igen, når jeg kommer hjem, kan jeg alligevel ikke bære tanken om, at det ikke sidder så smukt som muligt, så længe det varer O:)

peee

 

  • Måske er det fordi, at det alt for ofte ikke ender med at leve op til forventningerne om de smukkeste negle, kloden nogensinde har set. Så snart man tror, at man er godt på vej, så skal man nemlig putte på højre hånd…. And so the drama begins.. Jeg må inddrømme, at jeg er blevet bedre med tiden, men ender som regel med at bruge uforholdsmæssigt lang tid på at rette til.. Og hvis det så går rigtig ned, kommer jeg til at ramme den pæne del af neglen… Og ja, så starter vi forfra igen.

venstrehøjre

 

  • Derfor er det også kun et spørgsmål om tid, inden behovet for flotte negle eskalerer, og i undersøgelsen af alternativer kryber shellac- konceptet sig ind på dig, og inden du ved af det…. Så er din neglelak-afhængighed erstattet af en endnu dyrere og tidskrævende hobby (for ja, på nuværende er det en hobby).. Og her når du så til erkendelsen af, at jagten på de flotte negle nærmest kun lige er begyndt, fordi en hel ny epoke af farver, glimmer, mathed og teknik er startet. En verden, jeg måske som udgangspunkt synes er lidt tøset, men jeg er nu det man vil kalde afhængig!

13016457_10153750385013500_2105470271_o

13035478_10153750385533500_1710823555_o12999515_10153750385433500_52416702_o

Og før du ved af det, ja så sidder du og bliver så betaget af dine negle, at du slet ikke kan koncentrere dig om at læse, som det skete for mig ovenfor… MEN indtil jeg igen får overtalt mine veninde til at hjælpe mig med shellac-konceptet, så sidder jeg med den forkerte nuance af nude og forudser at der er til et par timers undeholdning i at finde og købe den 😀

-. Følg mig på Instagram .-/-. Følg mig på twitter .-/-. Skriv til mig .-